Aalborg Pirates spiller klokken 19.30 den afgørende kvartfinalekamp mod Rungsted Seier Capital hjemme, og der er stadig billetter til opgøret.

Fredag aften spiller Aalborg Pirates en uhyre vigtig kamp på egen is.

Det er nemlig den syvende og afgørende kamp i kvartfinaleserien mod Rungsted Seier Capital, som skal nå sin ende, og her kan det altså gå begge veje.

Piraterne førte ellers serien med 3-1, men to nederlag i træk åbnede for spændingen. 

  • Det er vigtigt vi kommer ud med et godt udtryk fra starten, viser god attitude og holder os til vores aftaler, konstaterer Nikolaj Carstensen om opgøret.

Men efter at have ført serien og haft to muligheder for at afgøre den uden held, har piraterne også et ekstra pres på sine skuldre. Dog er det kun indad, spillerne kan kigge ifølge Nikolaj Carstensen.

  • Vi skal fokusere på os selv, og det vi kan kontrollere. Det gælder om, at vi alle arbejder hårdt og går den ekstra meter, som det kræver, pointerer han.

Da Aalborg Pirates endte som nummer et i grundspillet, har aalborgenserne hjemmebane i den sidste af afgørende kamp. Og det har en stor betydning for Aalborg-spillerne.

  • Fansene betyder meget for os, og deres opbakning hjælper os altid. Så selvfølgelig betyder det meget for os at spille hjemme. De giver os en masse god energi, erkender Nikolaj Carstensen.

Der er stadig billetter til kampen, som fløjtes i gang klokken 19.30 i Sparekassen Danmark Isarena. Dog er det med at være hurtig, for der er allerede solgt over 4000 billetter. Så har du endnu ikke sikret dig en, kan du stadig nå det lige her: https://shop.aalborgpirates.dk/kampe/kvartfinale7_23 


Aalborg Pirates kæmper sig i semifinalen Endnu mere kvartfinale-hockey til nordjyderne - billetsalget til fredagens opgør er åbent