Mandag aften blev det til det andet nederlag i træk, da Pirates var på besøg i Frederikshavn. Et mål i allersidste sekund blev afgørende for kampen, der endte med et nederlag på 2-1. Jeppe Jul Korsgaard blev eneste målscorer for Pirates i opgøret.

Frederikshavn White Hawks - Aalborg Pirates 2-1 (1-0, 0-1, 1-0)
Mål: 08:40 1-0 Christopher Frederiksen (Jensen, Räsänen), 32:29 1-1 Jeppe Jul Korsgaard (Curti), 59:59 2-1 Aleksi Halme (Andersen, Mcneill)

Udvisninger: White Hawks 1x2 min., Pirates 3x2 min.
Tilskuere: 1522

Til aftenens kamp var Pirates stadig uden forwards Kirill Kabanov og Emil Marcussen, og til aftenens kamp var Mikkel Højbjerg skrevet på skadeslisten. Det gav Jonas Jakobsen chancen i kæden med Martin Højbjerg og Julian Jakobsen. Masser af nerve og stor dramatik i hele kampen, der blev afgjort i allersidste sekund.

Pirates kom frisk ud til kampen og de første minutter var Pirates meget på pucken i offensiv zone, uden dog for alvor at blive farlige. Lidt efter lidt kom White Hawks bedre med, og de var da også farlige, når de kom ind i zonen. De lagde pucken på mål, og så blev der kæmpet foran Pirates' målmand, George Sørensen, om returen, hvor George Sørensen og defensiven stod dog godt imod. Hvis vi kigger på de seneste 2 kampe kom 1-0 målet ved Christopher Frederiksen typisk nok efter et par Pirates fejl, først i midt zonen og derefter lige foran eget mål. Der var ikke noget problem for Frederiksen at dukke op som en tyv om natten og score sikkert for værterne. For at gøre ondt værre blev det til en udvisning til Patrick Bjorkstrand, men Pirates red dog flot stormen af. Efterfølgende kom Pirates til to rigtig store chancer tæt under mål, hvor bl.a Jonas Jakobsen var en af synderne og brændte på sprællemand Galansky. Skud statistikken sagde 8-3 efter første periode, hvilket gav et retvisende billede af perioden, hvor værterne var en smule skarpere end Pirates.

Pirates kom igen ud med god energi og formåede at presse værterne i flere momenter i de midterste tyve minutter, hvor de to hold hver især også fik store muligheder for at tippe kampen til deres fordel. De blev dog brændt på det skammeligste, især på grund af velspillende målmænd på begge hold. Intensiteten steg også en smule mellem de to hold og på begge bænke var der synlig utilfredshed med, at der ikke blev givet udvisninger i et par tilfælde, hvor det først var Patrick Bjørkstrand, der blev ramt og efterfølgende appeller fra værterne for en slashing fra Lasse Bo Knudsen. Pirates fik dog bragt kampen i balance, da det blev 1-1 ved Jeppe Jul Korsgaard, der tog en flot solo tur, hvor det endte med, at Jeppe smed pucken mod mål, hvor Pierre-Olivier Morin stod og dækkede udsynet for Galansky, og pucken sneg sig ind via stolpen. Charlie Curti blev noteret for assisten til målet.

Pirates dominerede de sidste tyve minutter og havde flere fine forsøg på Galansky, hvilket blev hjulpet på vej af et godt powerplay, hvor Thomas Spelling et par gange blev spillet op til slagskud, uden dog at lykkedes med at putte den forbi Galansky. Frederikshavn var ikke meget i Pirates' zone, og det blev kun sporadiske forsøg mod George Sørensen, der tog fra. Med fem minutter igen tog Anderson en udvisning i offensiv zone, der kunne have kostet mål, men det gjorde den svigtende koncentration og opdækning blot et sekund før slutfløjtet, og det udnyttede værterne til at lave sejrsmålet bag en sagesløs og ellers velspillende George Sørensen.
Dermed står lokal opgørene helt lige med en sejr til hver på 2-1.

Pirates spiller næste gang på torsdag, hvor Herlev Eagles kommer på besøg i Gigantium Isarena med kampstart kl. 18.00.

Interview med Thomas Spelling fra Rishøjs Corner:


Optakt: Eagles på besøg i Gigantium Optakt: Det gode spil skal findes frem mod Frederikshavn