Aalborg Pirates kunne til guldfesten fredag offentliggøre hele fire forlængelser

Fredag var der dømt guldfest i Gigantium, og til guldfesten kunne de fremmødte fans høre de seneste nyheder omkring Pirates-truppen. 

Festen blev skudt i gang med nyheden om, at cheftræner Garth Murray havde valgt at forlænge sin kontrakt med Aalborg Pirates, således at guld-træneren endnu en gang vil stå i spidsen af piratskibet i sæsonen 2022/2023. 

Garth Murray kom til Aalborg Pirates tilbage i sæsonen 2017/2018, hvor han tiltrådte som assistenttræner. Han blev efterfølgende forfremmet til cheftræner i februar 2018/2019 sæsonen.  

Efter en god bid mad fra Arctic Import gik aftenens vært Jimmy Bøjgaard på scenen med sportschef og assistenttræner Ronny Larsen, der på scenen præsenterede endnu en forlængelse. 

Det var Thomas Spelling, der sammen med Aalborg Pirates havde valgt at forlænge samarbejdet med 3 år mere. 

- Jeg kan ikke undvære de andre spillere på holdet. Samtidig er det altid en fornøjelse at spille i Sparekassen Danmark Isarena foran vores fans, fortalte Pirates-spilleren blandt andet på scenen. 

Thomas Spelling kom til Aalborg Pirates tilbage i sæsonen 2018/2019.

Endelig blev aftenens sidste nyhed ligeledes offentliggjort på scenen, hvor Ronny Larsen præsenterede hele to forlængelser.

Det var to af Pirates-holdets egen avlede spillere, nemlig henholdsvis Jeppe Jul Korsgaard og Tobias Ladehoff, der begge havde forlænget sine kontrakter med piraterne. ‘

- De to vigtigste ting for mig er holdet og at vinde. Jeg er en vinder, så det er helt klart nogle af de ting, som ligger til grund for min beslutning om at forlænge, lød det fra Jeppe Jul Korsgaard fra scenen. 

- I får lov til at døje med mig i to år mere indtil videre, fortalt Tobias Ladehoff fra scenen, mens han også var meget ydmyg omkring sin fantastiske sæson. 

Tobias Ladehoff kunne præsentere en to-årig kontrakt, hvor Jeppe Jul Korsgaard præsenterede en 3-årig kontrakt. 

Både Tobias Ladehoff og Jeppe Jul Korsgaard blev rykket op i Pirates-truppen tilbage i sæsonen 2013/2014, og har ikke forladt piratskibet siden. 

Dermed har Aalborg Pirates altså i alt forlænget kontrakter med i alt tre af sine nuværende spillere samt sin cheftræner.

Alle indslagene fra guldarrangementet kan ses på vores facebook-side Aalborg Pirates: 

https://www.facebook.com/AalborgPirates 


Pressemeddelelse: Thomas Lillie til Aalborg Pirates VIDEO: Ladehoff, Bjorkstrand & Koch i stor forløsning