Aalborg Pirates er glade for at kunne præsentere en kontrakt forlængelse med den 25-årige danske back, Nikolaj Carstensen, for de kommende to sæsoner. 

- Nikolaj er en solid back, der har sine primære forcer i det defensive arbejde, men han har også vist sig frem i det offensive spil, hvor han kom med en vigtig reducering i den første kamp i kvartfinaleserien mod Herlev Eagles, udtaler sportschef Ronny Larsen. 

Nikolaj Carstensen er næsten lige blevet hyldet for de første 200 kampe i Aalborg. Han kom til Aalborg fra SønderjyskE før sæsonen 2017/18, og er i øjeblikket i gang med sin fjerde sæson i Aalborg. Han var med til at vinde The Double i sin første sæson for Aalborg Pirates. 

I denne sæson er Nikolaj noteret for 11 point (3 mål og 8 assists) i grundspillet over 37 kampe, mens han er noteret for 3 point (1 mål og 2 assists) i serien mod Herlev. 

- Nikolaj har vist godt spil i store dele af sæsonen, hvor han har været med til at gøre det svært for modstanderne at komme til chancer, mens han har været på isen. Derudover har han også været på isen i både boxplay men også i powerplay, hvor han har været med til at levere, slutter sportschef Ronny Larsen. 

Dermed bliver Nikolaj Carstensen tilføjet en god række af danske profiler, der også allerede har kontrakt med Aalborg Pirates i den kommende sæson. 

Ved spørgsmål eller for uddybende kommentarer kontakt: 
Sportschef, Ronny Larsen, tlf. 21 68 91 13 
Adm. direktør, Lars Laursen, tlf. 22 95 27 17 


Optakt: Første Semifinale imod grundspillets onde ånd Smørrebrød til semifinale 1