Søndag eftermiddag skulle Pirates til Esbjerg for at se, om man kunne vende stimen mod Esbjerg Energy. Selvom Pirates lykkedes med at vende 3-0 til 3-3, så fik Esbjerg scoret to gange indenfor de sidste halvandet minut, hvor det ene var i tomt mål til sejr på 3-5.

Esbjerg Energy - Aalborg Pirates 5-3 (2-0, 1-1, 2-2)
Mål: 01:17 1-0 Charles Corcocan (Puffer, Shaw), 17:7 2-0 Søren Nielsen (Vandane, Sherman) PP, 30:03 3-0 Brady Shaw (Wejse, Corcocan) PP, 34:49 3-1 Pierre-Olivier Morin (Carstensen, Kabanov), 49:00 3-2 Kirill Kabanov (MacDonald, Morin), 58:05 3-3 Jonas Jakobsen (Carstensen, Korsgaard), 58:47 4-3 Brady Shaw (Sherman, Puffer), 59:41 5-3 Charles Corcoran (Shaw, Knight) EN

Udvisninger: Energy 2x2 min., Pirates 4x2 min.
Tilskuere: 0

Pirates skulle igen ud for at få revanche mod Esbjerg Energy efter fire nederlag i træk i denne sæson. Pirates kom med den samme trup, der fredag aften havde tabt med 2-4 på hjemmebane til netop Esbjerg Energy.
Det vil sige, at man var uden forward Martin Højbjerg, mens papirerne ikke var gået i orden på Ben Duffy over weekenden.

Pirates fik næsten den værste start på kampen, for der var ikke gået mere end et lille minut, og pucken lå allerede bag George Sørensen. Skuddet fra Charles Corcocan gik via stolpen og i nettet, men da pucken kom hurtigt ud igen, så var dommerne lige ude at tjekke at pucken også havde været inde.
Esbjerg tog starten, men det var Pirates, der fik arbejdet sig tilbage ind i kampen, hvor man kom til flere gode muligheder.
Ca. midtvejs i perioden fik Pirates kampens første powerplay uden, at det kastede nogle mål eller helt store chancer af sig. Der er stadig lidt at arbejde med frem mod Final4 og slutspillet. Mod slutningen af perioden røg Julian Jakobsen i udvisningsboksen, og Esbjerg sendte pucken i nettet. Igen gik det så hurtigt, at dommerne skulle have det tjekket, og igen var der mål.
2-0 til Esbjerg efter 1. periode var måske et mål for meget efter en periode, hvor Esbjerg slog til tidligt, og straffede Pirates, da de fik muligheden i powerplay.

Det var en jævnbyrdig 2. periode, men det var Esbjerg, der straffede Pirates, der tog udvisningerne. Pirates havde chancerne, men de var ikke effektive på Søgaard, der havde fået genvalg i Esbjerg målet.
Esbjerg kom i powerplay, og kom på 3-0, da Pirates havde fået en udvisning for at være for mange spillere på isen. Esbjerg brugte bare 14 sekunder, så havde Brady Shaw tomt mål, som han kunne sende pucken ind i. Defensiven blev udspillet af en aflevering mellem benene på Esbjergs Christian Wejse.
Pirates tog et par udvisninger, der betød, at Esbjerg havde muligheden i 5mod3, men defensiven arbejdede hårdt og blokerede skud, så Esbjerg kom ikke yderligere foran.
Kort efter at udvisningerne udløb, fik Pierre-Olivier Morin reduceret til 3-1, da han styrede pucken i nettet tæt under mål.

Pirates fik en god mulighed i powerplay i begyndelsen af 3. periode, og Pirates var tætte på at reducere. Skuddet kom tæt under mål, men Esbjerg målmand, Mads Søgaard, nåede at få sin næste to meter høje krop foran pucken, så den gled forbi mål.
Pirates fik dog blod på tanden, og kom frem til flere store muligheder, men Søgaard tog fra i Esbjerg målet. Han kunne dog ikke gøre noget, da Josh MacDonald sendte pucken på tværs til Kirill Kabanov, der sendte pucken i nettet til 3-2.
Esbjerg-målmanden måtte sunde sig lidt efter, at Jonas Jakobsen havde været tæt omkring mål og havde ramt ham.
Pirates fik også udlignet til 3-3 med lige knap to minutter igen, da Jeppe Jul Korsgaard var placeret inde foran mål, hvor Mads Søgaard blev ramt. På billederne så det ud til, at Jeppe blev skubbet ind i Mads, og det var Esbjergspilleren stav, der ramte målmanden. Målet blev godkendt, og det lignede point til Pirates.
Kort efter var defensiven væk, og Esbjerg kunne let skøjte igennem og sende pucken i nettet bag George Sørensen til ny føring.
Pirates satsede alt uden George Sørensen i målet, men det lykkedes ikke at få scoret, og istedet kunne Esbjerg lukke kampen med en scoring til 5-3 i tomt mål.

Pirates spiller næste gang på tirsdag, hvor SønderjyskE kommer på besøg i Bentax Isarena. Der vil være kampstart kl. 19.00, og der kommer som altid et link op til stream på hjemmesiden samt på Metal Ligaens hjemmeside.


Optakt: Den dårlige stime skal vendes STREAM: Esbjerg Energy-Aalborg Pirates