I aften kommer SønderjyskE på besøg i Bentax Isarena. Pirates har kun hentet fire point over de seneste syv kampe, men den dårlige stime skal vendes i aften mod SønderjyskE, som Pirates har besejret tre gange denne sæson.

Kigger man på formstillingen, så ser det ikke godt ud for Pirates på det seneste. Det er kun blevet til fire point over de seneste syv kampe, hvor man bl.a. har spillet mod Esbjergx2, Frederikshavnx2 og Rungsted.

I aften kommer SønderjyskE så på besøg i Bentax Isarena, hvor SønderjyskE kommer med 16 point over de seneste seks kampe, hvor de har spillet mod Herlev x2, Rødovre og har tabt i overtid til netop Pirates.

Senest spillede Pirates på udebane mod Esbjerg Energy, hvilket var en noget taktisk affære, hvor Esbjerg kom foran, men Pirates fik vendt kampen i starten af 3. periode. Dog lykkedes det ikke at holde ved, og Esbjerg løb med deres femte sejr i træk denne sæson over Pirates.
Til kampen i Esbjerg var Pirates uden Martin Højbjerg og papirerne på Ben Duffy var ikke kommet i orden. I skrivende stund er der ikke noget nyt omkring deres deltagelse i kampen i aften.
SønderjyskE har været ramt af en del skader på det seneste, men man skal ikke lade sig narre, for de er stadig et stærkt hold, der kommer sultent ind til kampen, og med Mario Simioni som headcoach, så har man ligaens mest erfarne træner.

I denne sæson har Pirates spillet tre gange mod SønderjyskE, og det er blevet til tre sejre til Pirates, hvor den seneste kom i overtid.

Der er kampstart kl. 19.00 i Bentax Isarena, og der kommer link op til streaming i løbet af dagen. Brug kun links fra de officielle kanaler (klubben, Metal Ligaen samt danske nyhedssider), da der florerer links til udenlandske stream, der kan koste en del at besøge. Streamen er gratis, og der er ikke nogen krav omkring kontooplysninger.


STREAM: Aalborg Pirates-SønderjyskE Pirates lavede næsten et godt comeback, men tabte i slutfasen