Jesper Wulff fik sæsondebut, da Herlev Eagles var på besøg i Bentax Isarena. Wulff endte med 17 redninger på 19 skud i en kamp, hvor Pirates i store dele af kampen havde kontrol. Herlev bed fra sig, men der kom tre point på kontoen, og der blev lagt afstand til Esbjerg på 3. pladsen.

Aalborg Pirates - Herlev Eagles 3-2 (1-0, 1-1, 1-1)
Mål: 18:49 1-0 Daniel Madsen (Korsgaard, Spelling), 21:12 2-0 Kirill Kabanov (Schou, MacDonald), 31:43 2-1 Joachim Linnet (Jonsson, Ruelykke), 41:00 3-1 Thomas Spelling (Neill, Ju. Jakobsen), 53:11 3-2 Alexander Lindqvist-Hansen (Johansson),

Udvisninger: Pirates 1x5+20 (Lasse Bo Knudsen), 3x2 min.; Eagles 1x5+20 (Ulrich Linnet), 1x10 min. (Magnus Molge), 4x2 min.
Tilskuere: 375

Til eftermiddagens kamp var der kun enkelt ændring, og det var, at George Sørensen fik en fridag i målet, hvor Jesper Wulff Pedersen fik hans første kamp i denne sæson. Han spillede en fornuftig kamp, hvor han havde enkelte redninger, men defensiven hjalp også meget til foran ham.

Pirates var dermed uden backen, Martin Lefebvre, samt forwards Pierre-Olivier Morin og Jonathan Brinkman på holdkortet. Kæderne var ikke ændret i forhold til sejren over Herning Blue Fox, fredag aften.

Efter bare tre minutter, så ville Lasse Bo Knudsen ikke spille mere. Han kom i en infight med Herlevs Ulrich Linnet bag mål, og det endte med, at de slog lidt på hinanden, hvor Linnet endte i isen. Linnet var dog ikke færdig og ville mere, men liniedommerne gik mellem, og fulgte dem begge ud af isen.
Pirates havde i kampens begyndelse mere fokus på de defensive pligter for at give Wulff mest muligt støtte, når Herlev kom i angreb. Det gav ikke de store chancer til nogle af holdene i den første halvdel af perioden.
Pirates fik kampens første powerplay, hvor først Josh MacDonald fyrede kanonen af, og kort efter var Thomas Spelling, der tvang Emil Jidskog til en redning, hvor Julian Jakobsen var tæt på at følge op tæt under mål.
Det var en tæt periode, hvor Pirates fik lagt et pres mod slutningen af perioden, hvor det lykkedes for Daniel Madsen at bringe Pirates foran. Han var først over en returpuck foran Jidskog, som han slog mellem benene til nordjysk føring.
1-0 efter 1. periode var der ikke det store at sætte på.

Pirates kom ud til 2. periode med mere fart i skøjterne, og det gav også pote kort inde i perioden, da Anton Schou sendte et skud på mål, hvor Jidskog fik slået pucken op i luften. Her kom Kirill Kabanov ind og slog den ind i nettet. Der var ingen protester fra Herlevs spillere, så målet var godt nok, selvom den kunne se høj ud fra denne position.
Pirates var i spillehumør i offensiv zone, hvor Kirill Kabanov var tæt på at gøre det til 3-0 tæt under mål, men Jidskog var hurtigst ved den ene stolpe. Der stod Pirates på det meste af 2. periode på dette tidspunkt.
Cirka midtvejs i perioden fik Pirates deres første 2minutters udvisning, hvor defensiven kæmpede hårdt og Kirill Kabanov var tæt på at opsnappe pucken. I stedet var det Joachim Linnet, der fik reduceret til 2-1, da han fik pucken forbi Jesper Wulff.
Pirates lod sig ikke slå ud, og blev ved med at ligge pres på Herlev, hvor Thomas Spelling fik en stor mulighed, som han normalt scorer på, men Jidskog var hurtigst med gribehandsken til en stor redning.
Mod slutningen af perioden blev Pirates ramt af et par udvisninger, hvor det ikke lykkedes for Herlev at få udlignet.
2-1 til Pirates efter 2. periode kunne der ikke sætte noget på efter en periode, hvor Herlev også kom frem til nogle gode muligheder.

Man startede 4mod4 i 1:02 til 3. periode grundet udvisninger mod slutningen af 2. periode. I sekunderne inden, at Pirates skulle i powerplay havde Thomas Spelling pucken ved banden, og han smed pucken ind foran mål, hvor en Herlev back ramte pucken og snød Jidskog i målet.
Herlev spillede deres hockey, hvor de arbejder hele kampen på hele isen og ikke slapper af, og Pirates fik enkelte muligheder for at lukke kampen, bl.a. i powerplay, hvor man arbejdede godt, men det lykkedes ikke.
I stedet var det Herlev, der fik reduceret til 3-2 og bragte spænding ind i kampen. Alexander Lindqvist-Hansen sendte pucken i nettet i en situation, hvor Jesper Wulff var chanceløs, og Pirates måtte lidt på i gear igen.
Pirates red stormen af, og da der var ca. to minutter, var der en afventende udvisning til Herlev. Denne ville først blive fløjtet, når Herlev havde kontrol over pucken, så Pirates tog næsten et minut af uret. I powerplay blev pucken spillet rundt, men en fejl gjorde, at Herlev fik muligheden for at tage målmanden ud, og få lidt et kort pres på Pirates målet.
Pirates tog dog sejren på 3-2, og fik lagt lidt afstand til Esbjerg på 3. pladsen, da Esbjerg tabte i Rødovre efter straffeslag.

Pirates spiller næste gang på tirsdag, hvor turen går til Herlev. Der er kampstart kl. 19.00.


Lodtrækning for sæsonkortholdere til kampen på fredag er åben Tredje sejr i træk til Pirates