Den næste semifinalekamp spilles allerede på fredag i Herlev.

Aalborg Pirates sikrede sig onsdag en 1-0-føring i semifinaleserien mod Herlev Eagles på hjemmebane med en sejr på 4-2.

Aalborg Pirates Kom ud med lyn og torden til den første semifinalekamp. Det var tydeligt at se, at piraterne ville foran i serien og udnytte sin hjemmebanefordel.

Dog skulle man helt hen i anden periode før kampens første mål skulle komme.

Det var hjemmeholdet, som bragte sig foran med 1-0, da Jeppe Jul Korsgaard fik sendt pucken i nettet i powerplay.

Kort efter fulgte Patrick Bjorkstand trop og udbyggede føringen til 2-0, hvilket blev stillingen ved pausen.

I tredje periode kom gæsterne dog ud af starthullet, og efter blot halvandet minut af tredje periode fik Alexander Lindqvist-Hansen reduceret til 1-2.

Piraterne blev dog ikke rystet af det hurtige mål, og derfor fik hjemmeholdet hurtigt svaret igen med en scoring til 3-1. Det var Victor Rolin, der fik bragt aalborgenserne tilbage i front med to mål igen.

Herlev-spillerne var dog ikke færdige, og halvvejs i perioden fik gæsterne derfor reduceret til 2-3 på et meget bizart mål, der blev sendt forbi George Sørensen direkte efter faceoff af Aalborg-Kaptajn Julian Jakobsen. Det mål gjorde den sidste halvdel af perioden mere åben og spændende.

Dog lykkedes det ikke gæsterne at få udlignet, og i kampens døende minutter tog man derfor Herlev-keeperen ud af målet. Det fik den erfarne Aalborg-kaptajn dog hurtigt udnyttet. Han sendte nemlig pucken i tomt mål og bragte piraterne foran med 4-2, hvilket blev kampens endelige resultat. 

Dermed fører Aalborg Pirates semifinaleserien med 1-0. Næste gang piraterne skal i kamp er fredag den 31. marts klokken 19.00.  

Kampfakta

Periodecifre: 0-0, 2-0, 2-2

Mål: 1-0 Jeppe Jul Korsgaard (25.42), 2-0 Patrick Bjorkstrand (31.31), 2-1 Alexander Lindqvist-Hansen (41.36), 3-1 Victor Rollin (43.53), 3-2 Maksim Popovic (49.25), 4-2 Julian Jakobsen (59.43)

Udvisningsminutter: Aalborg 2, Herlev 2  

 


VIDEO: Interviews efter 1. semifinale mod Herlev Sportschef spår en hård semifinale – derfor er fansene så vigtige