Topduoen Craighead og Lajeunesse sendte White Hawks til tælling. Sen udligning hos gæsterne tvang kampen ud i Sudden Victory, hvor Lajueness satte gamevinderen ind og fik taget til at lette i Danmarks bedste ishockeyarena.

Aalborg Pirates – Frederikshavn White Hawks 4-3 (0-1, 3-0, 0-2, 1-0)

Målscorer: 0-1 Gorm Topholt (Sebastian Holm-Pedersen, Jaeden Martin) 1-1 Eric Gotz (Thomas Vilstrup Andersen, Joonas Niemelä) 2-1 Darien Craighead (Troy Lajeunesse, Eric Gotz) 3-1 Darien Craighead (Troy Lajeunesse, Nikolaj Carstensen) 3-2 Thomas Spelling (Jesper Thörnberg, Mikkel Skov) 3-3 Alexander Lunsjo (Anton Ibman Stenbakken, Jesper Thörnberg), 4-3 Troy Lajeunesse (Darien Craighead)

Udvisninger Aalborg Pirates: 5 x 2 min.

Udvisninger Frederikshavn White Hawks: 6 x 2 min.

Tilskuere: 5412

 

Resultatmæssige tømmermænd hos Aalborg Pirates er vel ikke en overdrivelse. Gårsdagen nederlag til ærkerivalerne fra nord bliver aldrig spiseligt. Det var en tæt kamp og stor propaganda for ishockeyen i Danmark. Ingen tvivl om, at piraterne skulle ud og have en revanche mens White Hawks lugtede blod. Der er ved at være et stykke tid siden at høgene har vundet i Sparekassen Danmark Arena, men efter gårsdagens sejr over Pirates, lå der en mulighed for at sætte en prop i den statistik. Pirates måtte undvære Oliver Kiljunen, der ikke har berettiget grundet en mulig karantæne.

Første periode

White Hawks mulighed for at sætte en stopper for nederlagsrækken i Sparekassen Danmark Isarena fik desværre et stort nøk opad, da Gorm Topholt i tiden 00.32 bragte sit hold foran 1-0 på fornemt arbejde af Sebastian Holm Pedersen.

Efter scoringen fik Pirates indledt et lille spilovertag, men uden at blive rigtig farlige i White Hawks’ zonen. I tiden 13.48 fik Darian Craighead en kæmpe mulighed for at få taget i Sparekassen Danmark til et lette sig, da han fik serveret pucken helt inde foran Galansky, der med en feberredning fik afværget. Rigtig godt spil af piraterne, som var det toneangivende hold på isen i starten. White Hawks havde svært ved at få stave på pucken og man fornemmede, at der lå en scoring og lurede lige om hjørnet.

En hård tackling i hjørnet satte sindene i kog hos hjemmepublikum, der bestemt ikke mente, at takseringen på de to minutter der blive givet til Gorm Topholt, af kampens hoveddommer, var passende. Samtidig røg Santeri Suistio også ud, og vi kom i Powerplay. Det overtal fik vi ikke udnyttet, men da Jaden Martin sendte pucken ud over banden, fik vi en ny mulighed i overtal. Manglende skarphed og sløvt pucktempo gjorde dog, at gæsterne kunne ride stormen af. Bedst som tiden på udvisningen løb ud, fik Christopher Frederiksen en friløber og kunne have udbygget gæsternes føring, men George Sørensen var som sædvanlig vaks ved havelågen.

Med små tre minutter igen af perioden, fik Tobias Ladehoff en skarp pasning foran White Hawks kassen men også han missede. Sidst i perioden var der chancer til begge hold, men stillingen forblev uændret.

Anden periode

Tæt på tre minutter inde i perioden var det ren tiki-taka ishockey fra drengene. En spilvending i egen zone sendte Thomas Vilstrup Andersen og Joonas Niemelä afsted i en flot kontra med førstegangspasninger, som Eric Gotz på fornem vis endte med at score til stillingen 1-1.

Minuttet efter var den så ”gal” igen for fiskernes defensiv. Igen var det flot kombinationsspil, der var udslagsgivende, da den dødsensfarlige duo Troy Lajeunesse og Darian Craighead, stod bag scoringen til 2-1. Taget lettede i Sparekassen Danmark Arena, og der var gang i festen.

Føringsmålet gjorde noget rigtig godt for Pirates. De havde igen godt greb om kampen og gæsterne havde det svært i egen zone. En tynd udvisning for Tripping var dog en kærkommen gave til udeholdet, der fik lidt luft og kunne få lidt istid i Aalborgs zone. Det blev dog spoleret af en grim Cross-checking fra Christopher Frederiksen på Joonas Niemelä, og det gav spil i fire mod fire. Gæsternes situation blev yderligere forværret, da Jaden Martin røg ud for Tripping. Pirates var tæt på at udbygge deres føring i overtalsspillet men ind ville pucken ikke.

Udvisningerne blev ved med at komme i en lind strøm. Denne gang var det Joonas Niemala, der blev sendt ud i straffeboksen. Nu var det møgerne der var i Powerplay, og de var uhyre tæt på at udligne, men George diskede op med en pragtredning.

Pirates førte stadig takket været Georg, og i tiden 37:26 var duoen Darien Craighead - Troy Lajeunesse igen på spil. De fandt hinanden og Craighead bragte os flot foran med 3-1. En hektisk periode ebbede ud med en udvisning til Christopher Frederiksen for høj stav.

Tredje periode

Alt kan ske i ishockey. En føring på 3-1 er ikke garanti for sejr. Tingene kan gå så hurtigt i ishockey, og intet var afgjort. Udvisningen til Chris Frederiksen sendte piraterne i Powerplay – igen. Gæsterne stod dog godt imod og stillingen var stadig 3-1 til hjemmeholdet. Alt kan ske, og det skete også, at White Hawks fik reduceret ved Thomas Spelling. 3-2 og kampen var igen helt tæt.

Scoringer fører som udgangspunkt noget momentum med sig. Dette var også tilfældet for gæsterne, der fik lagt et lille tryk på vores defensiv. Dog stod vi godt imod, og med ca. ti minutter igen, var vi ved at gentage målet til 3-1 med flotte førstegangspasninger, men denne gang var Galansky på plads.

Herefter lå kampen og vuggede lidt til begge sider. Med under to minutter igen af perioden, kom udligningen desværre. Føringen holdte ikke og gæsterne stod nu med de bedste kort på hånden, hvis man skal skæve til kampens udvikling efter scoringerne. En dukkert for piraterne, og med 15 sekunder igen var Christopher Frederiksen tæt på at lukke og slukke festen, da han fik en stav på en pasning, og var tæt på at overliste Georg Sørensen. Heldigivs gik afslutningen ikke ind, og dermed kampen ud i fem minutters Sudden Victory.

Her blev Troy Lajeunesse matchvinder med god hjælp fra hans makker Darian Craighead, hvor de smuk kørte rundt om de tre Frederikhavnske spillere, inden Troy kunne sende størstedelen af de 5412 tilskurere i ekstase med sejrsmålet og en fantastisk afslutning på året 2024 for Aalborg Pirates!

 

 


Aalborg Pirates forlænger med Tobias Ladehoff frem til 2027 Effektiviteten manglede, da vi tabte tæt nytårskamp