Esbjerg komplekset fortsætter. Vi taber 0-3 i Sparekassen Danmark Arena

Hvis den første af sæsonens målsætninger skal indfries, så kunne vi tage et stort skidt hvis Esbjerg blev besejret denne fredag. Final4 regnskabet bliver gjort op efter 16 kampe og her skulle vi gerne være med blandt de fire hold, der indløser billet. Vi har vist vi kan vinde. Vi mangler bare lige at få afgjort i de tre gange tyve minutter. Til dagens kamp var vi uden Lasse Bo, Andreas Grundtvig og Eric Engstrand, som dog gav forhåbninger om en snarlig tilbagevenden på isen, under optakt interviewet i Royal Beer Lounge. Esbjerg jagter også en plads i Final4, så det var to hold, der havde lidt på spil til aftens opgør.

Første periode

Esbjerg lagde ud med at gå hårdt på vores spil i neutral zone og det havde vi svært ved at løse. Det gav selvfølgelig lidt plads i Esbjergs zone, de gange vi fik spillet os forbi Esbjerg-trykket, så fik vi spillet os frem til nogle gode scoringsmuligheder. 

Men når Esbjerg lykkedes med at erobre pucken i neutralt område og fremprovokere fejl hos os, så var de giftige. Og i tiden 4.15 gav den taktik bonus, for vestjyderne bragte sig foran 0-1 ved Niklas Andersen på et skarpt opspil efter et pucktab. 

6.36 fik Esbjerg prikket pucken i nettet igen, men her tog Daniel Johansson en Challenge på den, på en mulig Offside. Dommeren måtte ud at se spillet igennem, og det tog sin tid, inden de underkendte scoringen. Så stadig 0-1 til Esbjerg men bestemt et lille wake-up call til os.

Vi kom bedre med i kampen og fik også sat spillet godt op til scoringsmuligheder flere gange, men den sidste skarphed manglede og det løb ofte ud i sandet. Med under fem minutter igen af perioden var det os der var tættest på scoring og vi fik testet Mathias Seldrup flere gange, men uden held. Jeppe Jul var tættest på, da han var tæt på at overliste Seldrup i Esbjergburet.

Anden periode

Esbjerg kom igen bedst fra start, men vi var bedre forberedt på deres pres i neutral zone. Vi var bedre til at spille udenom dem, og fik spillet os frem til flere gode muligheder, hvor skarpheden i den afgørende sekvens udeblev på frustrerende vis. Vi var meget mere med i kampen og Esbjerg blev presset lidt mere tilbage i egen hule end i første periode. 

Midtvej i perioden var det igen Esbjerg der satte os under massiv belejring. Vi havde svært ved bare at få ekspederet pucken ud af zonen. Med under fem minutter igen af perioden, faldt kampens første udvisning, og den gik til Esbjergs Parker Galvas. 

Vores ellers så stærke Powerplaykæde var dog for et øjeblik  ukoncentrerede, og det skabte en to mod en situation til Esbjerg, og den udnyttede de kynisk og bragte sig foran 0-2 ved Grayson Downing. Endnu engang måtte vi sande at vi ikke skarpe nok i den afgørende situation af perioden.

Tredje periode

Tredje periode blev en lidt copy paste agtigt, hvor det igen var Esbjerg, der var toneangivende fra start af, og vi haltede efter på flere parametre. Når vi så fik spillet og frem til noget, så manglede der kynisme og dygtighed, og så lidt held, akkurat som i de to forrige perioder. 

Der var heller ikke mange afbrydelser i kampen, så den var på mange måder ”flydende” og der var god basis for at opbygge noget flow i kampen, men det var Esbjerg, der var bedst til at profitere af det. 

Med under fem minutter igen af perioden pressede vi på for den livgivende reducering, men Esbjerg fik konstant en stav, en skinne eller en skøjte i vejen for os. 

Med tre minutter igen tog i Timeout i et sidste forsøg på at slå tilbage. Kristers Steinbergs blev i første omgang i målet. Desværre blev han også det, da vi med ca. to minutter igen blev ramt af en udvisning til Julian Jakobsen og det så unægtelig svært ud nu, nede med en mand. I powerplayet bankede Esbjerg det sidste søm i kisten, og de kunne fortjent forlade isen som vinder.


Optakt: Fredagsbrag med vigtige Final 4 point på spil Flot kamp ikke nok mod ligaens tophold