Med seks mål i powerplay, fik vi den en solid generalprøve inden fredagens sæsonstarten mod Frederikshavn White Hawks

Det var et yderst omstillingsparat og udfordret svensk hold, der troppede op i Gigantium lørdag eftermiddag. Aften før var en defekt færge skyld i, at de Dalen, med den tidligere Metal Liga profil Jesper Thørnberg på holdet, først ankom til Frederikshavn ved 20.45-tiden. Så de sprang bogstaveligt talt fra bussen og ind på isen. Efter en god nats søvn havde de mere optimale forhold til at forberede sig til mødet med os. Dalen frister en tilværelse i HockeyEttan Syd oghar ofte haft det svært i den division. Vi var stadig uden vores nordamerikanske imports samt Lasse Bo Knudsen, der er skadet. Julian Jakobsen var derfor ”tilbage” som kaptajn for piratskibet.


Efter en rolig start på kampen uden store chancer til nogen af holdene, bragte Lucas Andersen os foran 1-0. En rigtig flot soloaktion. Med 13 minutter spillet, sang publikum ”En Ronny Larsen – der er kun en Ronny Larsen” som en hyldest til den sygemeldte sportschef. Flot gestus og anerkende hans betydning for ishockeyen i Aalborg. Første periode var uden de store åbne chancer og i en meget lige affære. Perioden var mest præget af udvisninger til begge hold og som følge af det, over og undertalsspil.


Anden periode startede med os i overtal og det kastede ikke andet af sig, end et par forkølede afslutninger. Lidt efter var det så Dalen der kom i overtal, og de var noget mere effektive og udlignede til stillingen 1-1 på et flot slagskud. Der skulle endnu et powerplay til for at vi kunne bringe os foran 2-1. Målscore Andreas Grundtvig. Med lidt over 6 minutter tilbage af perioden udgik bomstærke Nicolaj Carstensen med en hovedskade efter en grim tackling fra en svensk spiller. Vi var i Powerplay og her kunne Tube bringe os yderligere foran 3-1.


Tredje periode var præget af lidt rodet spil fra begge hold af og spillet blev mere fysisk med mange dueller. Fem minutter inde i perioden blev Dalen ramt af en 5-minutters udvisning for en knætackling. Ca. halvvejs inde i overtalsspillet øgede Pirates føringen til stillingen 4-1 ved Tobias Ladehoff. En 5-minutters udvisning er sjældent en god ting, for Pirates fortsatte med at score i overtal. Denne gang var det Sebastian Brinkmann der kom på måltavlen til stillingen 5-1. Og det skulle også blive til 6-1 ved Tobias Ladehoff, der kunne notere sig sit 3. mål i dagens kamp. Med syv sekunder igen af udvisningen bragede Eric Hjorth pucken ind for syvende gang til stillingen 7-1 til Pirates.


Pressemeddelelse: Julian Jakobsen tilbage som kaptajn for Aalborg Pirates