Aalborg Pirates er stolte af at kunne præsentere den 23-årige danske back, Anders Koch, fra Esbjerg Energy på en 2-årig aftale.

- Vi har haft et øje på Anders i nogle sæsoner efterhånden, og vi synes, at han har udviklet sig stærkt over de seneste sæsoner i Metal Ligaen. Dog ser vi stadig gode muligheder for, at han kan udvikle sig yderligere hos os i de kommende sæsoner, udtaler sportschef Ronny Larsen.

Selvom Anders Koch kun er 23 år gammel, så har han allerede spillet over 300 kampe i Metal Ligaen for Esbjerg Energy, og han har været med til at vinde to mesterskaber til Esbjerg tilbage i 2016 og 2017 samt fået sølv i 2015. Han skal igang med sin 8. sæson i Metal Ligaen, og derudover har han også repræsenteret Danmark på diverse ungdomslandshold og har været til VM med både U18 og U20.

- Anders Koch er stærk i egen zone og er stærk i placeringsspillet. Anders gør det svært for modstanderne at komme til de store muligheder, når han er på isen. I den netop afsluttede sæson fik Anders masser af spilletid i slutspillet, og han var en af de bedste back for Esbjerg, slutter Ronny Larsen.

Anders Koch slutter sig snarest til holdet, der allerede består af en række af de danske spillere fra den netop afsluttede sæson.

Ved spørgsmål eller for uddybende kommentarer kontakt:
Sportschef, Ronny Larsen, tlf. 21 68 91 13
Adm. direktør, Lars Laursen, tlf. 22 95 27 17


TAK FOR KAFFE OG FORTSAT VELKOMMEN TIL BENTAX FIRE METAL LIGA-KLUBBER BLIVER "DATAKNUSERE"