Aalborg Pirates leverede endnu en glimrende indsats i Champions Hockey League, men måtte desværre se sig slået af HC Innsbruck med cifrene 4-6, efter en lige og flot ishockeykamp. Forskellen var effektiviteten foran mål, hvor det østrigske hold var stærkeste i de afgørende momenter af kampen.

Aalborg Pirates – HC Innsbruck x-x (0-2, 2-1, 2-3)
Mål: 03:56 0-1 Brady Shaw (Krogsgaard), 14:33 0-2 Brady Shaw (Green), 27:22 1-2 Patrick Bjorkstrand (Giroux), 33:23 1-3 Gordie Green (Mackin, Shaw), 38:52 2-3 Jeppe Jul Korsgaard (Ladehoff), 42:25 2-4 Brady Shaw (Mackin, Albano), 49:02 3-4 Tobias Ladehoff (Korsgaard, Knudsen), 10:24 3-5 Corey Mackin (Green, Shaw), 15:33 3-6 Kevin Roy (Rockwood, Peeters), 16:35 4-6 Patrick Bjorkstrand (Koch, Giroux)

Udvisninger: Pirates 3x2 min., Innsbruck 2x2 min.
Tilskuere: 2504

Piraterne kom ellers fornuftigt ud til kampen, og fik også skabte enkelte chancer mod det østrigske mandskabs mål. Desværre lykkedes det ikke helt af få den helt store chance skabt, og efter fire minutter kom Innsbruck foran. Anders Krogsgaards, som var tilbage i Aalborg for første gang siden han begyndte sit udlandseventyr, gjorde det onde ved sine gamle holdkammerater, da han straffede en fejl i opdækningen. Krogsgaard sendte en maskerede aflevering ind mod mål, hvor Brady Shaw kunne styre pucken i nettet.

Scoringen til gæsterne startede et mindre stormløb mod Even Buitenhuis i det østrigske mål. Både i fem mod fem og i powerplay skabte de danske mestre et hav af store muligheder. Især Patrick Bjorkstrand og Pierre-Olivier Morin var yderst tæt på at passere den canadiske målmand, men heldet og den sidste skarphed manglede for nordjyderne, som ellers spillede endnu en flot Champions League periode.

Desværre var skarpheden den helt store forskelle i første periode, og med fem minutter igen var det nok engang Brady Shaw som scorede for gæsterne. Fra en position i slottet fik fat i en puck og hamrede et håndledskud ind bag George Sørensen.

Nede med to gik lidt af gassen af Aalborgs pres, og gæsterne tog satte sig på første periodes slutfase. Især i powerplay var de tæt på, hvor Brady Shaw blandt andet var tæt på at lave et hattrick, men George Sørensen stod for et par verdensklasseredninger i periodens sidste fem minutter, så Aalborg kunne gå til pause nede med 0-2.

Sæsonens periode

Anden periode var muligvis sæsonens bedste fra Aalborg Pirates. De spillede med stor sikkerhed og fart i skøjterne igennem hele perioden, og satte gæsterne under belejring fra første minut. Allerede efter to minutters spil var Kirill Kabanov tæt på styre pucken ind bag Evan Buitenhuis, og minuttet senere var det Thomas Andersen, som havde en nærgående afslutning fra slottet.

Den yderst fortjente reducering kom efter syv minutters spil, da Patrick Bjorkstrand lavede et sandt vidundermål. Fra en spids vinkel sendte han et skud, som var Austin Matthews værdigt direkte op i det fjerneste målhjørne bag Buitenhuis, som var en smule ude af balance efter en mindre screening forinden.

De danske mestre forsatte og kun en noget tynd udvisning til Morin satte en mindre dæmper for det nordjyske pres. Dog var Morin knap nok tilbage på isen igen, før han var tæt på at sende en friløber i nettet efter flot setup fra Paul DeNaples.

Mod alt spil og chancer blev det 3-1, da Aalborg lavede noget nær periodens første fejl, da de blev fanget i en udskiftning. Det gav en to mod en situation, som Østrigerne udnyttede. Med en aflevering på tværs fra Corey Mackin kunne Gordie Green sende pucken op i nettaget til 1-3.

Pirates lod sig dog ikke slå ud af scoringen, og blev også belønnet for deres fantastiske periode med et minut igen, da de i powerplay fik scoret. Direkte efter en faceoff, fik Tobias Ladehoff pludselig sendt en afslutning mod mål, og inde foran Buitenhuis mål stod Jeppe Jul Korsgaard, som flot styrede pucken ind til en reducering i nettet.

Marginalerne manglede til sidst

Blot nede med en enkelt pind og med et helt åbent opgøre inden kampens sidste tyve minutter, blev en tidlig udvisning til Tobias Ladehoff desværre afgørende. Efter eller glimrende undertalsspil blev en forfejlet clearing kostbar, da det gav Brady Shaw muligheden for at sende pucken ind ved den nærmeste stolpe.

Innsbrucks scoring tog pusten ud af det pres, som ellers var forventet ville komme fra Aalborg Pirates i de efterfølgende minutter. Den største chance tilfaldt dog Tommy Giroux, som sendte et ekstremt kraftfulde slagskud direkte på undersiden af overliggeren.

Giroux drøn virkede til at ryste både overligger og Innsbruck en smule, og med elleve minutter igen bragte Tobias Ladehoff spændingen tilbage i opgøret. En afslutning fra Lasse Bo Knudsen gav en retur, som Korsgaard lige nøjagtigt kom første på. Målscoreren til 2-3 fik prikket pucken ind foran mål, hvor Ladehoff stod og i tomt mål kunne sende pucken i nettet.

Danskernes glæde varede desværre ikke længe, da HC Innsbruck slog tilbage med det samme. Trods en gigantisk redning fra George Sørensen på Gordie Green endte pucken tilbage hos Green som i stedet for en afslutning spillede Corey Mackin helt fri i højre side. Herfra kunne gæsternes topscorer desværre ubesværet gøre det til 3-5.

Aalborg var nu tvunget til at satse offensivt og det betød en masse plads til de østrigske gæster, som fik et hav af chancer, heriblandt en friløber til Dario Winkler, som George Sørensen flot parrerede.

Afgørelsen på kampen med fem minutter igen, da den tidligere NHL spiller, Kevin Roy, modtog en aflevering foran mål. Fra den position var Roy iskold, og sendte pucken op i det nærmeste målhjørne.

Piraterne fik dog pyntet på resultatet med tre minutter igen, da Anders Koch lavede dagens pasning. Efter et flot pres fra hjemmeholdet, modtog Koch pucken i en glimrende position til en afslutning, men i stedet sendte han pucken til Bjorkstrand, som hamrede pucken op i det fjerneste målhjørne til 4-6.

Et spinkelt håb og liv til piraterne, som var tæt på at give pote med samme opskrift halvandet minut senere. Desværre manglede der højde på afslutningen fra Bjorkstrand, hvilket var nok til at Buitenhuis kunne komme på tværs, og forhindre en ny reducering. Tættere kom nordjyderne ikke, og dermed er det sikkert at Champions League eventyret slutter på næste onsdag, når piraterne besøger Tjekkiet og de forsvarende tjekkiske mestre fra Trinec.


Ny kampdato - Aalborg Pirates vs. Rungsted Seier Capital CHL: Aalborg får besøg af Krogsgaard og co.