Aalborg Pirates spiller den sjette kvartfinalekamp tirsdag, og her har piraterne fortsat mulighed for at afslutte serien.

Du kan se hele interviewet i videoen.

Aalborg Pirates kunne have afsluttet kvartfinaleserien mod Rungsted søndag. I stedet blev det dog gæsterne, som løb med sejren i den sidste ende. 

Derfor drager piraterne igen til Rungsted tirsdag, og her har aalborgenserne igen matchbold og mulighed for at afslutte serien med en sejr. 

- Vi spiller alle kampe for at vinde, og det havde været rart at lukke serien søndag, men så må vi tage den tirsdag, hvor vi tager til Rungsted for 100 procent at vinde, konstaterer Martin Højbjerg.

Piraterne har vundet alle udekampene i serien indtil videre, dog har man ligeledes tabt to gange på hjemmebane, hvor det seneste nederlag var uden Pirates-mål. 

- Det betyder ikke noget, at vi ikke scorer søndag. Vi er et hold, som godt kan lave mål, og vi skal bare spille simpelt som i de tidligere kampe. Selvom vi ikke scorede søndag, så havde vi en del chancer, så jeg er ikke i tvivl om, at vi nok skal lave nogle mål, forsikrer Martin Højbjerg. 

For at sikre sig en sejr tirsdag, og for at få afsluttet serien, skal Aalborg Pirates genanvende tidligere metoder, ifølge Martin Højbjerg. 

- Det bliver selvfølgelig en hård kamp, ligesom kampen søndag var. Vi skal ud og spille, som vi har gjort de sidste kampe, og så tage et skift ad gangen, fortæller han. 


Endnu mere kvartfinale-hockey til nordjyderne - billetsalget til fredagens opgør er åbent Aalborg Pirates missede muligheden for at afslutte serien