Til trods for stor overvægt af chancer til Aalborg Pirates, så var gæsterne skarpest, da piraterne led deres første nederlag i sæson i straffeslag til Herlev Eagles.

Aalborg Pirates – Herlev Eagles 3-4 (1-0, 0-2, 2-1, 0-1)
Mål: 13:03 1-0 Kirill Kabanov (Ladehoff) SH1, 21:02 1-1 Mathias Hansen (True, Rafnsson), 32:22 1-2 Mathias Asperup (Uassisteret) PP1, 50:56 Joonas Niemelä (E. Gotz, Lajeunesse) PP1, 51:30 3-2 Nikolaj Carstensen (Kabanov, Ladehoff), 52:54 3-3 Matthias Asperup (Heinerö, Daly) PP1, 65:00 3-4 Nicklas Heinerö GWS

Udvisninger: Pirates 4x2 min., Eagles 5x2 min.
Tilskuere: 2161

Første periode af kampen var præget af et hav af udvisninger i kampens første ti minutter, hvilket gjorde det svært for spillerne for alvor at finde en rytme i kampen. Begge hold skabte masser af chancer, men det polerede og smukke spil lod vente på sig. Dog var det tydeligt, at Aalborg Pirates havde et overtag i fart mod dagens gæster fra Herlev Eagles, som kæmpede med at følge med når tempoet blev sat op.

I powerplay var Aalborg også farligst, men desværre var dommernes linje igen svær at finde, hvilket også kostede et par tvivlsomme udvisninger til piraterne. Heldigvis så forsatte George Sørensens sin gode sæsonstart med flere glimrende redninger.

Samtidig fungerede vores boxplay glimrende i første periode, og efter 13 minutter af kampen kastede det en scoring i undertal af sig. Kirill Kabanov fik flot fat i pucken i Herlevs zone, og sammen med Tobias Ladehoff kørte Pirates kontra. Kabanov lagde pucken på mål, hvor Ladehoff styrede pucken på mål. Emil Zetterquist fik reddet, men returen endte hos den russiske pirat, som stensikkert lagde pucken op i nettaget til 1-0.

Efter scoringen var Aalborg Pirates bedst, og kampbilledet begyndte at ligne det som man så i første periode mod Frederikshavn White Hawks. Chancerne kom i hobetal, men igen manglede den sidste skarphed foran mål, samt de sidste marginaler. Heriblandt da Julian Jakobsen ramte stolpen med få minutter igen.

Desværre blev Anden periode et mindre mareridt for Aalborg Pirates, som tabte gassen og føringen i en periode præget af fejl. Ikke meget fungerede, og allerede efter et minut kunne Mathias Hansen udligne fra slottet.

Vi forsøgte at finde en vej tilbage og havde også pucken mest, men imod puckbesiddelse endte Matthias Asperup med at gøre det til 1-2, da han heldigt kom alene igennem i powerplay, og afdriblede George Sørensen.

Dermed skulle piraterne på jagt efter mål i tredje periode, og det var tydeligt fra starten af perioden.Santeri Heiskanens tropper pressede fra første fløjt på, og skabte den ene store chance efter den anden. Desværre så manglede den afgørende skarphed hos piraterne i dag, og derfor skulle man helt ind i den sidste halvdel inden Aalborg Pirates endelig fik udlignet.

Målet kom i et powerplay, hvor drengene på flotteste vis fik kørt gæsternes boxplay rundt og med en gylden førstegangsaflevering fik Eric Gotz spillet Joonas Niemelä helt fri på bagstolpen. Den finske angriber tøvede ikke, og hamrede pucken ind bag Emil Zetterquist til sidst første mål i Metalligaen.

En forløsende scoring, der løftede stemningen i Sparekassen Danmark Isarena, og blot 34 sekunder senere fik Nikolaj Carstensen gjort det til 3-2. Efter flot opspil af Kabanov fik Carstensen mulighed for at komme ind fra venstre side og afslutte. Inde foran stod Oliver Anker Christensen og blokerede for Zetterquist udsyn, hvilket betød pucken fandt det nærmeste målhjørne.

Desværre fik Joonas Niemelä en af de mere tvivlsomme og tynde udvisninger kort efter 3-2 målet, hvilket gav gæsterne et overtal. Piraterne blev presset dybt ned, og det udnyttede Matthias Asperup til at blive doblet målscore og udligne til 3-3.

En kold spand vand i hovedet på piraterne, som var ved at blive værre, da Herlev var tæt på at tage alle tre point med få minutter igen, men heldigvis fik George Sørensen lavet to store refleksredninger, som pressede kampen ud i overtid. Her var Aalborg Pirates klart bedst, og drengene dominerede alt, men den sidste skarphed manglede. Dermed endte kampen i straffeslag, hvor Herlev formåede at vinde 2-1.

Dermed skal vi jagte en revanche på fredag, når Aalborg Pirates spiller den første udekamp i sæsonen mod Rungsted Seier Capital.


Vil du hjælpe os til afvikling af kampe? Piraterne starter sæsonen med sejr i lokalbrag