SønderjyskE – Aalborg Pirates 4-2 (1-1, 1-1, 2-0)
05:13 1-0 Gustav Nielsen (Desjardins, Drugge), 18:54 1-1 Patrick Bjorkstrand (Ladehoff, Kabanov), 23:56 2-1 Alexander Wiklund (Madsen, Dietz-Larsen), 26:42 2-2 Troy Lajeunesse (Craighead, E. Gotz) PP1, 47:35 3-2 David Madsen (Boysen, Schmidt-Svejstrup) PP1, 59:15 4-2 Alexander Wiklund (Madsen)
Udvisninger: SønderjyskE 5x2min, Pirates 3x2 min
Tilskuere: 2419
Det kører godt for Metalligaens tophold Aalborg Pirates. Tidligere på ugen fik Rungsted ørerne i den velsmurte
Pirates-maskine, da de blev sendt hjem over broen med et 10-4 nederlag. Fredag aften skulle Pirates så på besøg i
FRØS Arena. Det var første gang i denne sæson, at de to hold stod overfor hinanden og netop de to holds møde,
plejer at kaste nogle spændende, intense og livlige opgør af sig. Pirates havde endelig Sebastian Ehlers og Nicolai
Weichel med fra start og det skulle blive interessant og se, om de kunne hjælpe aalborgenserne med at fastholde
førstepladsen.
Første periode
Der skulle ikke gå mere end to et halvt minut før hjemmeholdets Alexander Wiklund kunne have kaldt sig kampens
første målscore. Han modtog en puck foran Pirates-målet fra Jacob Panetta, men Georg Sørensen var vågen som
altid og fik reddet. Men en intens åbning på kampen af sønderjyderne, hvor hjemmeholdet viste sig igen fra deres
farlige side af igen, da William Boysen minuttet efter, var tæt på at overliste Georg i målet. Pirates havde det svært og
det var tydeligt, at det var værterne der sad begivenhederne. I tiden 5.13 gik den så ikke længere. Gustav Nielsen
bragte sit hold fortjent foran 1-0 på en flot pasning fra Gabriel Desjardins. Det var i øvrigt hans første sæsonscoring.
Sønderjyderne fortsatte det tunge pres på Pirates og det lignede mest af alt overlevelse, men man formåede alligevel
at holde Sønderjyske fra de helt åbne og farlige målchancer. Efter 7 minutter testede Oscar Drugge Georg Sørensen,
men han var igen på pletten for sit hold. Med under 10 minutter igen af perioden, faldt gæsternes første afslutning.
Den kom fra Jonas Brøndberg, der med en fin afslutning forsøgte at arbejde sit hold ind i kampen. Med små 8
minutter igen af perioden kom Pirates noget bedre med og man fik etableret et ganske godt pres i Sønderjyskes zone.
Her var Julian Jakobsen faktisk tæt på at overliste Pettersson med en lille fiks finte og kun marginaler gjorde, at den
tidligere Pirates kaptajn ikke fik bragt balance på måltavlen. Godt spil af Pirates efter en hård start. Aalborgenserne fik
mere og mere tid i værternes zone og fik spillet sig frem til et par gode scoringsmuligheder. Med 1 minut igen af første
periode gav det så endelig bonus, da Patrick Björkstrand fik udlignet til stillingen 1-1 på godt forarbejde af Tobias
Ladehoff. Begge hold kunne skøjte til periodepause med hver sin scoring.
Anden periode
Metalligaens topscorer Darien Craighead havde ikke gjort meget væsen af sig i første periode, men den farlige og
brandvarme canadier fik sin første afslutning i aftens kamp sendt afsted i starten af anden periode og måske ville han
få en hovedrolle i aftens opgør. Det var dog Sønderjyske, der efter en returpuck fra Georg, fik bragt sig foran igen, da
Alexander Wiklund fik ”skovlet” pucken ind over stregen til stillingen 2-1. I tiden 25.10 faldt kampens første udvisning.
Den gik til værternes Willam Boysen for High Stick. Pirates i Powerplay og efter en lidt rodet start på det, fik de
etableret sig i Sønderjyske’s zone og efter et par pasninger fik Pirates sat Troy Lajeunesse op, der kvitterede med at
hamre pucken forbi en chanceløs Pettersson i målet. 2-2 og Pirates var tilbage i kampen igen.
I tiden 27.37 måtte hjemmeholdets Joseph Jonsson korrekt en tur til afkøling i 2 minutter for Delaying the game.
Piraterne fik hurtigt sat deres Powerplay op og Troy var tæt på at fordoble sin scoring men Pettersson fik afværget.
Udvisningen løb ud og Pirates fik udnyttet overtallet denne gang. Midtvejs i anden periode var hjemmepublikummet
stærkt utilfredse med dommerne, da de mente en forseelse på Mathias Borring skulle have medført en udvisning til
gæsterne, men dommernes arm forblev nede. Kampen manglede bestemt ikke nerve og intensitet selvom spillet
bølgede lidt frem og tilbage. De fysiske dueller kom der også flere af og begge hold testede hinanden på det mentale.
Med 7 minutter igen var Darien Craighead tæt på at bringe Pirates foran på et drøn af en firstimer, Elias Pettersson fik
dog blokeret pucken men den efterfølgende tumult kostede Pirates første udvisning i opgøret. Den fik Darien
Craighead og måske frustrationerne havde tag i Pirates, for 32 sekunder senere måtte Nikolaj Carstensen ud 2 min
for Hooking. Med 2 Piratesspillere i udvisningsboksen, var det 3 mod 5. Sønderjyderne pressede på og fik også
afsluttet på Georg men helt farligt blev det aldrig og en disciplineret Pirates undertal holdte stand. Rigtig stærkt
Boxplay af piraterne. Stillingen 2-2 forblev intakt og der var lagt op en til en spændende tredje periode.
Tredje periode
Det var en mere afdæmpet start på tredje periode fra begge hold af. De helt såbne scoringsmuligheder lod vente på
sig og der var meget spil i neutral zone. I tiden 47.13 blev Darien Craighead udvist 2 min for Interference. En lidt tynd
en af slagsen ville nogen nok mene. Den gave takkede hjemmeholdets David Madsen for, og bragte atter sit hold
foran til stillingen 3-2 på en fornem firsttimer, uden chance for en ellers stærkt spillende Georg Sørensen. Nu var det
op ad bakke for piraterne men en Crosschecking på Tobias Ladehoff af Mathias Borring kunne måske bringe
gæsterne tilbage i kampen. Der manglede dog lidt skarphed i Powerplayspillet og Sønderjyske kunne atter spille
fuldtallig. Med små 7 minutter igen af perioden fik William Boysen sin anden udvisning i opgøret og Pirates kunne igen
spille i overtal. I Powerplayets døende sekunder fik Sebastian Ehlers sendt farligt skud afsted mod Elias Pettersson og
den blev lige akkurat pareret, og Sønderjyske holdte stand og Pirates måtte igen se et Powerplay løbe ud i sandet.
Med et halvandet minut tilbage af kampen tog Pirates Timeout. Muligheden for det udlignende mål skulle forfølges og
det betød, at Georg Sørensen kunne tage plads på bænken. Alexander Wiklund sikrede dog sit hold 3 point, da han
med 45 sekunder igen, sendte pucken i tomt mål til slutstillingen 4-2.