I dag blev der udtaget Metal Liga-spillere til landsholdet, og det er ikke uventet Aalborg Pirates, der står for de fleste spillere.

Landstræner Heinz Ehlers har udtaget sæsonens første landsholdstrup, og det bliver sædvanen tro - på det her tidspunkt af året - en kombination af Metal Liga-spillere og aktører fra udenlandske ligaer. Der er 11 Metal Liga-spillere på holdet, og det er ikke uventet Aalborg Pirates, der står for de fleste spillere.

George Sørensen - står med den bedste redningsprocent i Metal Ligaen for øjeblikket og var så sent som i går bedste mand hos Aalborg i sejren mod Herning.

Anders Krogsgaard - en af de spillere med mest istid i hele Metal Ligaen, og har været stærk både i defensiven og offensiven hos aalborgenserne i denne sæson.

Sebastian Bergholt - samme historie som Anders Krogsgaard. Er skiftet til Aalborg, får masser af spilletid og har fortsat den fremgang, han viste hos Rødovre i sidste sæson. 

Martin Højbjerg - har været i storform i de seneste kampe og udgør lige nu en af de farligste enheder i Metal Ligaen sammen med brormand Mikkel og Julian Jakobsen. 


Flodqvist: Fedt at få chancen i powerplay allerede Svært at bevare pessimismen