Pirates indledte sæsonen i Champions Hockey League på udebane i Prag, hvor det lykkedes at tage en sejr på 2-3 med hjem til Aalborg på trods af, at man havde været bagud to gange i kampen. Jeppe Jul Korsgaard sikrede sejren med otte minutter tilbage af 3. periode.

Så startede Champions Hockey League eventyret, da turen gik med bus til Prag i Tjekkiet, hvor den tjekkiske storklub, Sparta Prague, tog imod. Det var forventet, at Pirates ville komme i menneskehænder mod nogle af de store hold i Europa, men Pirates var bestemt ikke uden muligheder.

Mikkel Højbjerg var den eneste spiller, der var blevet hjemme i Danmark, mens resten af truppen var skadesfri. Målmandsduellen stod mellem Jakub Kovar for Sparta og George Sørensen for Pirates.

Pirates startede godt i kampens begyndelse, hvor man kom frem til enkelte små muligheder, men ellers var det Sparta, der var i puckbesiddelse i store dele af perioden. Det var også Sparta, der kom foran med 1-0, da Lasse Bo Knudsen satsede en smule i hjørnet, men tjekkerne spillede hurtigt rundt, og Michal Řepík kunne styre pucken ind bag en chanceløs George Sørensen.
Tjekkerne havde et par muligheder, men Pirates havde også deres muligheder for at udligne, men det lykkedes ikke. Pirates måtte tage kampens første udvisning, da unge Magnus Boesen røg ud i et par minutter, og tjekkerne fik et par muligheder, men fik ikke udnyttet muligheden.
Mod slutningen af perioden måtte Patrick Bjorkstrand tage en udvisning, men Pirates lukkede godt ned for tjekkerne, der dog kunne skøjte til pause med en smal føring på 1-0.

Det var en meget rodet start på 2. periode, hvor pasningerne ikke sad på bladet, og Sparta var tæt på at komme på 2-0 i starten af perioden. Pirates fik muligheden i powerplay, men det lykkedes ikke at få sat spillet op, men da Sparta blev fuldtallige, så pressede 4. kæden hårdt, og det gav pote, da først Emil Marcussen sendte pucken på overliggeren, mens Oliver Anker var først over returpucken og sendte den i nettet til 1-1.
Desværre holdt udligningen kun i et lille minut, før Michal Řepík havde scoret sit andet mål og igen bragt Sparta Prag foran. En spand kold vand i hovedet på holdet, der ikke lige holdt hovedet koldt efter udligningen.
Pirates kæmpede videre, og det gav også pote senere i perioden, mens Pirates var i powerplay. Ladehoff sendte pucken tilbage til blueline, hvor Nikolaj Carstensen sendte et håndledsskud mod mål, og den strøg hele vejen ind bag Kovar i målet.
Kort efter udligningen fik Pirates igen muligheden i powerplay, men det lykkedes ikke at komme foran på muligheden.
2-2 efter 2. periode kunne der ikke sættes noget på, da Pirates havde spillet en godkendt kamp.

I 3. periode skulle Pirates se, om de kunne sikre sig et flot point på en svær udebane i Prag. Chancerne var der, men man var ikke helt skarpe nok i afslutningerne. Begge hold havde muligheder for en scoring, og der blev også et par minutter med en udvisning til hver, hvor der ikke kom de store chancer.
Sparta Prag fik sendt pucken til icing, hvor de endte med trætte folk på isen, og det gav muligheden til Pirates, der spillede pucken rundt, hvor den endte ved Oskar Drugge, der sendte pucken på mål, hvor det var Jeppe Jul Korsgaard, der kunne styre pucken i nettet til 2-3 føring. Der manglede bare otte minutter af perioden.
Garth Murray var hurtigt til at få holdet til at spille mere fornuftigt, hvor man ikke skulle satse for at komme afsted, hvis det kunne koste en omstilling mod eget hold.
Der blev kæmpet heroisk foran eget mål, hvor man flere gange kom i vejen for tjekkiske skud på mål, hvor der blev dækket godt af.

Tiden løb af uret, og Pirates kunne tage en fantastisk flot sejr på 2-3 på udebane i Prag. Pirates spiller næste kamp i Champions Hockey League på søndag kl. 18.00, hvor Jukurit tager imod.

Sparta Prague - Aalborg Pirates 2-3 (1-0, 1-2, 0-1)
06:15 1-0 Michal Řepík (Polášek)
25:19 1-1 Oliver Anker (Marcussen, Ma. Højbjerg)
26:16 2-1 Michal Řepík (Mikliš, Horák)
34:09 2-2 Nikolaj Carstensen (Ladehoff, Kabanov) PP
51:56 2-3 Jeppe Jul Korsgaard (Drugge, Jakobsen)

Udvisninger:
Prague: 4x2 min.
Pirates: 3x2 min.

Tilskuere: Ikke oplyst


VIDEO: HETAG PRÆSENTERER højdepunkter fra Rungsted-Aalborg Sikker sejr over Ringerike i finalen