Coronaen hænger stadig tungt over os alle, og samtlige klubber kæmper en brav kamp i disse tider, hvor bekendtgørelser og forudsætninger på næsten daglig basis ændres, hvorfor det ikke er nemt at være fan eller klub i øjeblikket. Udfordringer er der mange af i hele samfundet, og det er ikke kun sporten, som er berørt. Opbakningen er kolossal fra både fans og samarbejdspartnere - ikke desto mindre står det klart, at forudsætningerne for levering af det produkt, vi har solgt med UNLIMITED HOCKEY ikke kan opfyldes under nuværende restriktioner med max. 375 tilskuere.

Derfor bliver alle UNLIMITED HOCKEY-kunder refunderet efter følgende model:


 

Eksempel:
Ståplads
Ståplads = 99 kr. pr. måned.
99kr x 12 måneder = 1188 kr.
1188 kr. / 24 grundspilskampe = 49,50 kr. pr. kamp i refusion

For hver afviklet hjemmekamp med nuværende corona-restriktioner med max. 375 tilskuere, refunderes du som UNLIMITED HOCKEY-kunde i Aalborg Pirates med 49,50 kr. Dvs. har der været tre kampe i september refunderes du med 148,50 kr.


Siddeplads
Siddeplads = 119 kr. pr. måned.
119kr x 12 måneder = 1428 kr.
1428 kr. / 24 grundspilskampe = 59,50 kr. pr. kamp i refusion

For hver afviklet hjemmekamp med nuværende corona-restriktioner med max. 375 tilskuere, refunderes du som UNLIMITED HOCKEY-kunde i Aalborg Pirates med 59,50 kr. Dvs. har der været tre kampe i september refunderes du med 178,50 kr.



Lige nu udvikles teknikken omkring tilbagebetalingerne med vores gode samarbejdspartnere hos Venue Manager, hvorfor selve udbetalingerne først vil finde sted ultimo uge 42. Udbetalingerne fortsætter en gang om måneden, indtil vi igen kan sikre jer alle plads i jeres respektive hjemmebanearenaer.

Hvad skal jeg gøre som UNLIMITED HOCKEY-kunde for at få refusion?
Du skal ikke gøre noget. Refusionen sker automatisk til alle, via det betalingkort, betalingen for abonnement bliver trukket fra.

Skulle enkelte kunder være i restance, har skiftet betalingskort eller andet – så bliver der ikke foretaget refusion, før disse forhold er bragt på plads. Det forhold skal man selv sikre på sin individuelle profil.

Hold altid dit sæsonkort og profil opdateret med kreditkort, telefon, e-mail osv. her: https://shop.aalborgpirates.dk/konto 


Nederlag mod Herning Blue Fox Corona-virus plyndrer Piraternes skattekiste og lang spillepause venter