Fredag aften er det tid til semifinalen ved Metal FINAL4, og selvom Pirates har tabt de første fem kampe mod Esbjerg i denne sæson, så er der tro på, at det kan ændre sig til denne kamp.

Så er det tid til at spille om det første trofæ i denne sæson. Metal FINAL4 skal spilles i Aalborg over fredag og lørdag, hvor det er en kamp, der afgør semifinalerne og finalen. Sådanne kampe har sit helt eget liv, og man kan ikke bruge de tidligere kampe til det store.

Aalborg Pirates spiller mod Esbjerg Energy i den sene semifinale, hvor vinderen skal spille finale mod enten Rungsted Seier Capital eller SønderjyskE, der spiller den første semifinalen.
Pirates fik en god optakt til kampen med en sejr på 6-1 over SønderjyskE på hjemmebane, hvor man fik lidt ud af anstregelserne på isen efter en mindre sløj periode. Der blev givet debit til Ben Duffy, og selvom det ikke blev til point fra hans side, så viste han prøver på hans stærke teknik.

Esbjerg kommer ind i kampen med et nederlag på 3-1 på udebane i Rødovre. Esbjerg var ikke på dupperne i deres kamp, og det kostede dem sejren. Esbjerg gav ligeledes debut til spillere i kampen, hvor Shawn O'Donnell var kommet til fra Odense, og Jordan Smothermans papirer var gået i orden.

I denne sæson har Pirates tabt alle fem kampe til Esbjerg i ordinær tid. 0 point i fem kampe i denne sæson, og generelt har Esbjerg været et hold, som vi har haft det svært mod i de seneste sæsoner. Esbjerg kommer med en del fysik i kampene, og hvis vi ikke rammer spillet hele tiden, så bliver Pirates påvirket af det.

Pirates var senest uden Sebastian Bergholt og Martin Højbjeg mod SønderjyskE, og der er ikke noget nyt omkring deres deltagelse i semifinalen her.

Der er kampstart kl. 20.00 i Bentax Isarena, og kampen kan følges live på TV2 Sport, der sender fra kl. 16.30, hvor de sender den første semifinale fra kl. 17.00.


Pirates røg ud i semifinalen efter drama Tilbageblik: De første 3 Metal FINAL4 uden finaledeltagelse af den arrangerende klub