Herlev Eagles – Aalborg Pirates 5-0 (0-0, 4-0, 1-0)
Mål: 36:16 1-0 Anton Johansson (Lundvald Nielsen) PP1, 37:02 2-0 Maxime Trépanier (Uassisteret), 37:16 3-0 Axel Lindström (Simonsen), 39:11 4-0 Lucas Carlsson (Johansson, Asperup) PP1, 56:13 5-0 Mathias Hansen (Asperup, Samsøe)
Udvisninger: Eagles 1x2 min., Pirates 4x2 min.
Tilskuere: 625
Til dagens kamp i ørneborgen i Herlev skulle vi forsøge at tage den ottende sejr i træk. Igen i dag var det et decimerede piratmandskab som gik på isen, da manglede flere profiler på grund af skader.
Dog kom vi fint fra start og i det første minut var det tæt på at Oliver Kiljunen bragte os foran, da han fandt plads i slottet til en firsttimer, men desværre ramte Emil Zetterqvist i brystkassen.
Det samme gjorde Rasmus Simonsen kort efter, da han fik hjemmeholdets første store chance, men George Sørensen var i den grad på plads i første periode, hvor værterne skabte flest chancer.
Dog er der en grund til at vores målvogter inden dagens kamp havde holdt buret rent i 155 minutter i træk, og med flere gode redninger holdt han gæsterne fra scoringer i de første 20 minutter.
En præstation, som også betød at han slog klubrekorden for længst tid uden et mål imod for en målmand i Aalborg. En klubrekord, som han før dagens kamp selv var indehaver af med en tid 168 minutter og 43 sekunder. En tid han altså slog denne onsdag aften.
De mange redninger var ikke langt fra at give os føringen med få minutter tilbage af perioden, da Patrick Bjorkstrand inde foran mål kom først på en lidt pludselig retur. Den danske angriber afsluttede hurtigt, men desværre sad afslutningen lige på Zetterqvist, hvilket betød perioden sluttede 0-0.
I anden periode var det forsat hjemmeholdet fra Herlev der var bedst, men George Sørensen forsatte med at lave redninger på de mange forsøg fra især Oliver True.
Det holdt os inde i kampen, og vi jagtede pladsen på kontraerne. En af disse var tæt på at give mål, da Thomas Vilstrup Andersen i undertal kom alene igennem, men desværre kom for tæt på Emil Zetterqvist.
Trods de mange gode redninger, så kom scoringen til 1-0 til hjemmeholdet med 3 minutter igen af perioden. Anton Johansson afsluttede med trafik foran i powerplay, og stryg op i hjørne bag en chanceløs George Sørensen, som for første gang i 191 minutter og 40 sekunder måtte hente pucken ud af det nordjyske mål.
Desværre var det ikke det sidste der skete i perioden, da Herlev kort efter gik målamok. Hele tre yderligere scoringer lavede gæsterne i de resterende fire minutter af perioden hvor vi slet ikke fik tingene til at fungere. En forfærdelig afslutning på perioden som sluttede 4-0 til Herlev.
Tredje periode ændrede ikke det store, og selvom vi var tæt på i vores eneste overtal var det stolpe ud i aften. Dermed tabte vi 5-0 i Herlev, og den første kamp i otte kampe. Dog kan vi komme tilbage på sporet allerede på fredag, når vi hjemme tager imod Herning Blue Fox.