Om lidt går skolerne på sommerferie, men allerede inden ferien er startet, har du noget at se frem til på den anden side.
Fredag d. 1. august, vil vi traditionen tro, lave stor åben træning når Piraterne går på is første gang inden den nye sæson. Vi glæder os til at se en masse fans på lægterne igen, så alle kan byde Piraterne velkommen tilbage fra sommerferien.
Sæt allerede nu kryds i kalenderen fredag d. 1. august kl. 16:00.
Program:
16:00 - 17:00 - Piraterne går på isen
17:15 - 18:15 - Meet 'N' Greet
Efter træningen kommer spillerne ud foran omklædningsrummet til Meet 'N' Greet, hvor der vil være mulighed for at møde de gamle pirater og ikke mindst de nye. Du vil kunne få både autografer og selfies.
Der vil være salg af øl og vand, samt lidt salg af merchandise.
Kom og hils på de både spillere og fans. Der er gratis adgang for alle!
Vel mødt!