Er du også i tvivl om, hvornår Aalborg Pirates igen skal på is? Så læs med her, hvor vi forklarer de forskellige scenarier

Aalborg Pirates sikrede sig fredag en plads i semifinalen. Hvem piraterne skal møde er stadig uvis, da de resterende kvartfinaler ikke er blevet afgjort på nuværende tidspunkt. Her vil vi dog prøve at forklare de forskellige scenarier, der kan komme til at ske.

I forhold til hvilket hold piraterne skal møde i semifinalen, så afhænger det som sagt af, hvem der går videre.

Eftersom Aalborg Pirates vandt grundspillet fik de Herlev Eagles i kvartfinalen, da ørnene var det lavest rangeret hold i slutspillet. Det samme gælder semifinalen. Derfor vil Aalborg Pirates møde Odense Bulldogs, hvis de slår SønderjyskE ud af kvartfinalen, da fynboerne endte på en syvendeplads i grundspillet, og derfor vil hundene være det nye laveste rangeret hold.

Er det dog sønderjyderne, som går videre, vil Aalborg Pirates møde Rungsted Seier Capital, der søndag d. 20. marts sendte Herning Blue Fox ud af kvartfinalen.  

I forhold til hvornår piraterne igen skal på isen, så kommer det an på hvornår de resterende kvartfinaleserier er færdige.

Bliver den sidste kvartfinaleserie afgjort i sjette runde, som spilles tirsdag d. 22. marts, så spiller Aalborg Pirates fredag d. 25. marts.

Bliver den sidste kvartfinaleserie først afgjort i syvende og sidste runde spiller piraterne igen tirsdag d. 29. marts

Den første kamp i semifinalen vil være på hjemmebane i Sparekassen Danmark Isarena lige meget dato, da Aalborg Pirates stadig har hjemmebanefordel.

Hold øje på vores hjemmeside og sociale medier. Der ligger vi kampdag og tidspunkt ud, så snart vi ved det.


Spring billetkøen over til semifinalerne VIDEO: Kom med i spillerbussen, hvor Tobias Ladehoff viser rundt