Aalborg Pirates – Herning Blue Fox 2-3 (1-0, 0-1, 1-1, 0-1)
Mål: 17:42 1-0 Tommy Giroux (Uassisteret) PP2, 28:19 1-1 Jesper Thornberg (Thompson, From) PP2, 52:09 1-2 Victor Cubars (Uassisteret), 59:10 2-2 Julian Jakobsen (Koch, Morin), 62:34 2-3 Petter Hansson (Uassisteret)
Udvisninger: Pirates 4x2 min., Blue Fox 3x2 min.
Tilskuere: 4912
Herning Blue Fox kom bedst ud til dagens kamp i en stemningsfyldt og flot kullise i Aalborg, hvor 4912 tilskuere havde fundet vej til den kommende OL-kvalifikations arena. Gæsterne kørte fint pucken rundet, men blev holdt væk fra de helt store målchancer.
Aalborg Pirates afventede deres chancer og efter fem minutter fik de kampens første stor chance efter en fejl i midtzonen. Det gav Pierre-Olivier Morin chancen for at komme ind i zonen med fart, og finde Tommy Giroux i slottet, men afslutning sad lige på Thomas Lillie.
De næste fem minutter sad nordjyderne på, og især Patrick Bjorkstrand var tæt på at bringe piraterne foran, da han kom alene igennem. Afslutningen blev reddet af Lillie, og i det efterfølgende kaos var det tæt på i to-tre omgange, hvor blandt andet stolpen kom i vejen for Nikolaj Carstensen.
Ind ville pucken ikke, og i stedet var det Herning Blue Fox som fik chancen kort efter, da de fik kampens første powerplay. George Sørensen agerede redningsmand i flere omgange, og lavede den ene verdensklasseredning efter den anden.
Især Mathias Bau Hansen troede formentlig han havde kampens første scoring, da han blev perfekt sat op til en firsttimer som han ramte perfekt. Dog fik George Sørensen lynhurtigt gribehansken op, og lavede en sand feberredning.
Aalborg overlevede det store midtjyske pres i undertal, og kort efter fik de selv chancen i fem mod tre, og efter 39 sekunder slog Tommy Giroux til. Med en spiller foran Thomas Lillie opstod der pludselig et hul ved det nærmeste hjørne, som Giroux effektivt og flot fandt med et perfekt håndledskud målhjørnet til 1-0, hvilket også var resultatet efter de første 20 minutter.
George Sørensen holdt stand
I anden periode var det desværre gæsterne, som sad på det meste. Fra første fløjt kom midtjyderne ud med stor energi og lagde hjemmeholdet under et tungt pres med masser af skud og store chancer. Især Mathias Bau og Victor Cubars var tæt på at score i periodens første minutter, men George Sørensen forsatte storspillet fra første periode.
Spillet var langt fra holdbart for Aalborg Pirates, og til trods flot fight foran mål, og verdensklasse målmandspil af George Sørensen kom udligning desværre efter 8 minutter. Igen var fik Aalborg to udvisninger indenfor et minut og med 2 sekunder igen af den første scorede Jesper Thornberg efter en tværpasning af Brett Thompson.
På alle måder helt fortjent at Herning fik scorede, og spilmønsteret forsatte også efter scoringen med et massivt og højt pres, som kastede en masse fejl af sig i opspillet hos nordjyderne. Det gav en masse chancer og især Mathias From var flyvende i perioden. Dog var George Sørensen kampens første 40 minutters helt store spiller. Med noget der vel var tæt ti kæmperedninger efter scoringen, holdt han kampen lige inden de sidste 20 minutter.
Kaptajnen sikrede et point til sidst
Tredje periode blev bedre for piraterne, men dog stadig med gæsterne som det bedst spillende hold, som skabte de fleste chancer. Heriblandt fra Mathias Bau, som ramte stolpen, og måtte se sin afslutning fra en fri position reddet af George Sørensen.
Aalborg havde enkelte fremstød, og Patrick Bjorkstrand og Tommy Giroux, som vel var det bedste markspillere fra Aalborg i dag var tæt på at bringe nordjyderne tilbage i front, men de sidste marginaler og et par gode redninger af Thomas Lillie afværgede den nordjyske scoring.
Med otte minutter igen kom Herning foran i kampen efter en mindre misforståelse bag mål mellem George Sørensen og backerne, gav gæsterne mulighed for at sætte op i zonen. Victor Cubars tog chancen fra toppen af faceoff cirklen, og fik lagt pucken ind mellem benene på George Sørensen.
Målet vækkede Jens Nielsens tropper en smule og især i de sidste fem minutter af opgøret lykkedes det endelig at få sat et pres sammen mod mål. Chancerne var der, og det var ikke meget, som adskilte Anders Koch og Patrick Bjorkstrand fra at bringe balance i regnskabet.
Med under et minut igen fik Aalborg muligheden for at tage George Sørensen ud af målet for en ekstra markspiller, og det gav pote med 41 sekunder igen. Kaptajnen Julian Jakobsen tog sagen i egen hånd og hamrede pucken ind bag Thomas Lillie til stor juble blandt størstedelen af de små 5000 fans til dagens topkamp.
Herning spillerne var dybt utilfredse med scoringen, da de mente der var en icing forinden, og i ren frustration tog Lukas Bang en udvisning. Det gav dermed Aalborg chancen for at tage sejren i overtal, men Thomas Lillie holdt stand, og til sidst var det Petter Hansson, der lagde scorede for gæsterne. Dermed må nordjyderne tage til takke med et enkelt point, inden turen går til Herlev på søndag kl. 17:00.