Det var noget nær ren Dr. Jekyll og Mr. Hyde aften i Gigantium, da vi tog hul på dette års udgave af Continental Cup. Efter en kastastrofal periode kom vi dog tilbage, overvandt de franske vicemestres chokstart og satte dem til vægs med to stærke perioder.

Aalborg Pirates – Grenoble 5-3 (0-2, 3-2, 2-1)

Målscorer Aalborg Pirates: 1-2 Derian Gotz (Jonas Brøndberg) 2-2 Jonas Brøndberg (uass.) 3-2 Troy Lajeunesse. 4-2 Tor Ulrik Rasmussen (Patrick Bjørkstrand) 5-3 Jonas Jakobsen

Målscorer Grenoble: 1-0 Christophe Buivin (Theo Guerurif) 2-0 Alexandre Mallet (uass.) 4-3 Nicolas Deschamps (Kyle Hardy)

Udvisninger Aalborg Pirates: 5 x 2 min.

Udvisninger Grenoble: 3 x 2 min

I denne weekend skulle det ishockeygale aalborgensiske publikum vænne sig til andre navne end Herning Blux Fox, White Hawks og Odense Bulldogs og halspeaker Thomas skulle slå lidt ekstra krøller på tungen. Aftens modstander Brüleurs de Loups eller oversat fra fransk til engelsk – Grenoble Ice Hockey - er et af fire europæiske klubber, der sammen med Aalborg Pirates udgør gruppe F i Continental Cup, der spilles i Gigantium fredag til søndag. De to andre hold er polske Katowice og rumænske Brasov. Et internationalt snit på dansk grund er altid interessant når det handler om ishockey. Grenoble har sammen med Rouen domineret fransk ishockey de sidste 6 sæsoner så der er ingen tvivl om, at det er et stærkt hold Piraterne skal op imod.

Første periode

58 sekunder stod der på måltavlen inden Georg Sørensen måtte skrabe pucken ud af eget mål. Et regulært forsvarskoks fra Pirates defensiven gav Grenobles Christophe Boivin en kæmpechance, som han også udnyttede ganske køligt og bragte sit hold foran 1-0. Der kom også gang i udvisningerne. Først en til Pirates og lidt efter en til Grenoble men ingen af holdene formåede at udnytte overtallet. I tiden 12.36 fik franskmændene deres anden udvisning for Holding the stick. Pirates i Powerplay igen men værterne havde svært ved at etablere sig i Grenobles zone. En udvisning for Tripping til hjemmeholdet gjorde bestemt heller ikke oddsene nemmere for at komme ind i kampen, der var domineret af de franske vicemestre. Hvad perioden manglede i mål fik man i udvisninger. Med 5 minutter igen af perioden, fik Grenobles deres tredje udvisning og Pirates i Powerplay igen. Skarpheden i pasningerne og spillet mod målet manglede den sidste afgørende præcision og franskmændene blev fuldtallig igen. Pirates sluttede perioden af med at lave to udvisninger lige efter hinanden og det straffede gæsterne prompte. Et mistimet skud endte alligevel inde foran Georg Sørensen og Grenoble kunne bringe sig på 2-0. Ikke helt ufortjent efter spil og puckbesiddelse

Anden periode

Grenoble startede perioden i overtal men det blev ikke til yderligere scoringer. Pirates fuldtallig igen og var nu meget bedre med i kampen end det meste af første periode. Pirates fik spillet sig frem til flere gode scoringsmuligheder og for første gang i kampen fik de presset franskmændene i deres egen zone. Det virkede som de var overraskede over Pirates kom ud med den styrke og det tempo. Belønningen kom også i tiden 46.04 da Darian Gotz bragte Pirates tilbage i kampen på fint forarbejde af Jonas Brøndberg til stillingen 1-2. Pirates var tilbage i kampen og 16 sekunder senere dukkede assistmageren fra 1-2 målet Jonas Brøndberg op foran Grenobles mål og fik prikket den ind i nettet til udligning 2-2. Et fantastisk modsvar til første periode. Pirates var tæt på at bringe sig foran 3-2 ved Derian Craighead, men pucken forblev på den ”forkerte” side af stregen. Godt spil igen af hjemmeholdet. Minuttet efter var det så ”Tube” Tobias Ladehoff, der fik serveret pucken inde foran mål men skød ved siden af målet. Pirates var det dominerende hold og fortsatte ufortrødent deres offensiv mod de vaklende franskmænd. Grenoble virkede rådvilde og havde store problemer med at modstå presset fra de sort klædte nordjyder. Med lidt under fem minutter igen af perioden fik Grenoble igen lidt istid i Pirates zone. Kampens underholdningsværdi var bestemt intakt og den blev bestemt ikke dårligere, da Troy Lajeunesse bragte Pirates foran 3-2 med fem sekunder igen af perioden på en genialitet af Derian Craighead. Inden jublen kunne bryde endeligt ud, skulle målet lige under Video-review men det blev helt korrekt godkendt.

Tredje periode

Pirates foran 3-2 og kampen totalt vendt på hovedet og kampbilledet fra anden periode var det samme. Pirates i total dominans og Grenoble, der måtte søge dybt i egen zone for at forhindre Pirates i at skabe flere chancer. Fem minutter inde i perioden blev Pirates ramt af endnu en udvisning. At dømme ud fra publikums råben, var det en af de tynde af slagsen efter deres mening. Grenoble fik en gylden mulighed for at udligne og de var da også særdeles tæt på at udligne, men en stærk boks og en velspillende Georg Sørensen forhindrede gæsterne i at udligne. Grenoble kom bedre med i kampen og fik sendt nogle tiltrængte skud afsted mod Piratesmålet. Som perioden skred frem var kampen mere lige og begge hold skiftedes til at være i modstandernes zone. Med til den ligning hørte også, at kampen havde været spillet i et højt tempo med et flot internationalt snit over sig. Grenoble tog en Timeout med tre et halvt minut igen og målmanden Matija Pintaric skulle angiveligt være have erstattet med en markspiller, men den plan blev forpurret fuldstændig, da Pirates opsnappede en dårlig pasning og slog kontra. Den kontra blev omsat til mål at Tor Ulrik Rasmussen. Mange troede så kampen var afgjort, men Grenoble slog tilbage med to minutter tilbage af perioden. Målscore Nicolas Deschamps. Helt åben kamp igen, men et tomt mål i Grenobles ende var for stor en fristelse for Jonas Jakobsen, der sendte pucken i det tomme mål til stillingen 5-3. Den stilling holdte og Pirates åbnede Continental Cup 2024 med en flot hjemmesejr.

Tilskuere: 2187


Julian Jakobsen sendte de rumænske mestre til vægs med sent sejrsmål BREAKING NEWS! Aalborg værter for "semi"Final 4!