I morgen aften, fredag, starter sæsonen endelig, når Pirates tager mod lokalrivalerne, Frederikshavn White Hawks, til en lille træningskamp. Det er Pirates' første kamp i denne sæson, og holdet er klar til at yde Frederikshavn kamp til stregen.

Fredag aften tager Aalborg Pirates mod Frederikshavn White Hawks i sæsonens første lokalbrag, der også markerer starten på den nye sæson. Pirates gik på isen til deres første træning for ca. to uger siden, og siden er der blevet arbejdet godt på relationer mellem spillerne, og få de nye spillere ind i det spilsystem, som Garth Murray og Ronny Larsen gerne vil spille.

Sidste sæson endte rigtig godt for Pirates, der endte med at vinde 12 af 13 kampe i slutspillet, og kunne dermed kåres som danske mestre, efter en finaleserie, der endte med 4-1 i kampe til Pirates mod Rungsted Seier Capital. Frederikshavn, der var seedet 4, røg ud til Esbjerg Energy i kvartfinalen. Derudover blev det også til sejr i Metal Cup Final4, hvor Frederikshavn blev besejret med 2-1 i semifinalen.

Der er kommet nogle nye ansigter i truppen til denne sæson, hvor Thomas Lillie er kommet til klubben for at danne målmandsduo med George Sørensen. I defensiven er Oskar Drugge kommet til fra Herning, mens Ben Carroll er kommet til fra Nordamerika. Offensivt er Andreas Nielsson og Oliver Anker Christensen vendt hjem til Aalborg, mens Trevor Gooch og Victor Rollin Carlsson også er kommet til. Derudover er der en række af gamle kendinge på holdet, og de er stadig lige sultne efter at gentage sidste sæsons bedrifter.

Til fredagens kamp er Pirates uden Trevor Gooch, da hans papirarbejde endnu ikke er kommet på plads, mens der er mulighed for, at Ben Carroll kan komme i spil, da det skulle være lige op over omkring hans papirer.
Sidste sæson blev det til otte kampe mod hinanden inkl. en træningskamp, hvor det endte med sejr til Pirates i fem af disse, heriblandt pokalsemifinalen.

Der er kampstart kl. 19.00 i Sparekassen Danmark Isarena. Kom og støt drengene til sejr i sæsonens første kamp og lad dem mærke Jeres støtte i hele kampen.


12 dommere på isen i aften I morgen.... IIIIT'S HOCKEYTIME