Aalborg Pirates har vundet de tre første semifinaleopgør, hvilket betyder, at aalborgenserne med en sejr i Odense mandag kan sikre sig en billet til finalen.
Senest vandt Piraterne søndag med hele 6-0 hjemme i Sparekassen Danmark Isarena, men det betyder ikke, at opgaven i Odense mandag bliver en nem en af slagsen ifølge cheftræner Garth Murray.
- Vi skal blive ved med at arbejde hårdt og holde det vores spil simpelt. Vi vandt med mange mål søndag, men det kan man desværre ikke tage med sig ind i den næste kamp, der er tavlen visket ren, og Odense vil selvfølgelig være tændte på sin egen hjemmebane, så det bliver en rigtig hård kamp, lyder det fra Aalborg-træneren.
Skulle Aalborg Pirates dog lykkedes med at vinde i Odense, så vil piraterne muligvis kunne indkassere endnu en kort kamppause i slutspillet, og det kan ende med at få en betydning i en eventuel finale.
- Det kunne komme til at betyde noget på et senere tidspunkt, men vi vil egentlig bare gerne fortsætte i samme spor og spille godt hockey også mandag, fortæller Garth Murray.
Semifinaleserien mellem Aalborg Pirates og Odense Bulldogs har været en intens og fysisk en af slagsen, og det var også tilfældet søndag, hvor der blev tildelt hele 49 udvisningsminutter.
- Efter vi kom foran med et par mål, begyndte Odense at presse os fysisk. Jeg synes dog, at holdet matchede dem godt og gjorde et flot stykke arbejde i ikke at lade dem blive gået på af det, roser cheftræneren.
På trods af de mange powerplay-muligheder blev der dog kun scorede ét enkelt mål i kampen i powerplay, og det er noget, som Aalborgs træner-team kigger på.
- Vi kigger helt sikkert på vores powerplay, men holdet spillede egentlig godt, og Odense har et godt boksplay. Men det er klart, at vi selvfølgelig altid ønsker at forbedre os, så derfor er det også noget af det, vi vil arbejde videre med, understreger Garth Murray.
Det fjerde semifinaleopgør fløjtes i gang klokken 19.30 i hundehuset, hvor Aalborg Pirates både kan sikre sig en billet til finalen, samtidig med at klubben kan viderebygge sin ubesejret stime i slutspillet.