Et skaderamt Aalborg Pirates mandskab kæmpede bravt mod Herning Blue Fox, men faldt i overtid med 2-1.

Aalborg Pirates – Herning Blue Fox 1-2 (1-0, 0-0, 0-1, 0-1)
Mål: 08:01 1-0 Tor Ulrik Rasmusen (Bjorkstrand, Koch), 57:40 1-1 Cameron Brown (Dzerins, Thompson) PP1, 61:43 1-2 Santeri Suistio (Brown) PP1

Udvisninger: Pirates 3x2 min + 5 Min Calder Brooks., Blue Fox 3x2 min.
Tilskuere: 3942

Sparekassen Danmark dannede en flot kullise for en kamp, som begyndte ganske som man kunne have forventede, med masser af tempo, fysisk og intensitet. Allerede ved første spilstop var der en infight mellem de to hold, og det forsatte hele perioden.

I de perioder af de første 20 minutter hvor der blev spillet ishockey var det piraterne som havde det største overtag, og puckomgangen var fantastisk i mange sekvenser i perioden. Dog manglede de sidste marginaler fra at finde vejen til netmaskerne, og i stedet var Frederik Brændgaard tæt på at score på en friløber, men George Sørensen leverede en stor redning.

Efter otte minutters spil kom piraterne endelig og fuldt fortjent foran, da Tor Ulrik Rasmusen hamrede Aalborg Pirates i front. Patrick Bjorkstrand fandt den unge angriber, som tog sigte og kanonerede pucken direkte op i det nærmeste målhjørne bag Mac Carruth.

Garth Murrays tropper forsatte og i flere omgange var Calder Brooks og Matt Salhany tæt på at kombinerer sig til en ny scoring, men Carruth kom i vejen for en to målsføring efter en smuk første periode af hjemmeholdet.

Anden periode blev lidt mere lige og mere chancefattig end i første, mens intensiteten og fysikken tog over. De midtjyske gæster fik bedre fat i Aalborgs fart og kunne i flere omgange slå kontra, men George Sørensen lavede flere verdensklasseredninger med masser af folk foran mål.

Aalborg var dog ikke uden chancer i perioden, og Magnus Boesen var tæt på at gøre til 2-0 halvvejs inde i kampen, men afslutningen manglede den sidste fart for at udplacerer Mac Carruth.

Aalborg fik med seks minutter igen en udvisning, men med en heroisk defensive indsats var det Pierre-Olivier Morin, som kom frem til flere store chancer, uden af Herning kom til noget nævneværdigt. Dog fik Morin ikke pucken sendt inde i nettet, og dermed sluttede perioden som den startede, med en føring på 1-0 til Aalborg Pirates.

Tredje periode blev meget taktisk, hvor det lignede at det nordjyske mandskab begyndte at være mærkede af de mange skader, som de har haft i november og december. Dog kæmpede Aalborg heroisk foran George Sørensen, og fik i store dele holdt Herning fra de helt åbne chancer, mens de enkeltvis var tæt på at gøre det til 2-0 på kontra chancer.

Desværre var den store arbejdsindsats ikke nok, da Herning med fire minutter igen, hvor de i slutningen af powerplayet fik udlignet. Andris Dzerins sendte en puck ind foran, hvor Cameron Brown stod, og kunne styre pucken forbi en chanceløs George Sørensen med blot to minutter igen af kampen.

Med 16 sekunder igen fik Calder Brooks en fem minutters udvisning, hvilket i overtid viste sig at være for meget for det skadesplaget nordjyske mandskab. Efter halvandet minuts herrefight fik Santeri Suistio scorede, og dermed vandt Herning opgøret. Trods nederlaget holder Aalborg Pirates dog fast i Herning i toppen af tabellen, hvor de bare er to point efter midtjyderne.


Sørensen, Morin og Aalborg endte med at vinde sikkert i Odense Optakt: Fredagsbrag om Førstepladsen!