Fredag d. 18. marts inviterede Aalborg Pirates alle de frivillige til fest i konferencen, hvor der blev budt på øl, vin, vand, drinks og mad ad libitum, som tak for den fantastiske hjælp.
Med både 48 grundspilskampe, 2x Continental cup, final4 og slutspilskampe yder de frivillige mange timer i Sparekassen Danmark Isarena, og det er hele organisationen yderst taknemlig for. Derfor blev der også udloddet diverse præmier, samtidig blev der også afholdt en kahoot-konkurrence, hvor man kunne vinde en blandet kurv fra Rema1000.
Efter maden blev det fjerde kvartfinaleopgør mellem Herlev Eagles og Aalborg Pirates vist på storskærmene, og her kunne en sejr på 1-0 og dermed også en plads i semifinalen fejres.
Kunne du tænke dig at blive en del af holdet og komme med til den næste frivilligefest kan du kontakte Nick Svendsen.
Tlf. +45 29 87 87 40
E-mail: ns@aalborgpirates.dk