Den tredje semifinalekamp fløjtes i gang klokken 20.15 i Sparekassen Danmark Isarena.

Mandag aften inviteres der igen til slutspilshockey i Sparekassen Danmark Isarena, når Herlev Eagles kommer på besøg i den tredje semifinalekamp.

Piraterne fører serien med 2-0, efter man fredag vandt med 3-1 i ørneborgen. Derfor har aalborgenserne mulighed for at sætte gæsterne under et stort pres med en sejr mandag.

- 2-0 er jo bedre end 1-1, så det er vigtigt, at vi kan gøre det til 3-0 hjemme mandag og sætte dem under pres, fortæller Tobias Ladehoff.

Piraterne har modsat kvartfinaleserien mod Rungsted ikke indkasseret helt så mange udvisninger i kampene mod Herlev Eagles, og det er der en god grund til ifølge Tobias Ladehoff.

- Vi snakker altid om disciplin, men jeg tror, det går op for alle, når vi rammer slutspillet, at vi ikke kan rende og tage en masse dumme udvisninger, og jeg synes heller ikke, at intensiteten i kampen ligger til, at der skal være en masse udvisninger, forklarer piraten.

I semifinaleserien har flere Aalborg-spillere også formået at skinne igennem på tværs af kæderne, og det kan få en altafgørende betydning i serien.

- Det siger alt, at alle fire kæder kan bidrage, og at vi ikke bare bruger en eller to kæder, så det er vigtigt på den lange bane, at man har flere kæder, der vinder, konstaterer Tobias Ladehoff.

Kampen fløjtes i gang klokken 20.15, og der er stadig billetter at finde til opgøret her på hjemmesiden.

Men det er med at være hurtig, for der er allerede solgt 3900 billetter.  


Pirates slider sig til sejr og matchbold på trods af dårlig start HETAG HØJDEPUNKTER: MÅL OG REAKTIONER fra Herlev-Aalborg