Aalborg Pirates fik en tiltrængt sejr på 4-1 over Odense Bulldogs, efter en intents og velspillet kamp, hvor piraterne leverede en god arbejdsindsats. Sejren blev især grundlagt af to scoringer inden for 25 sekunder i anden periodes sidste minut.

Aalborg Pirates – Odense Bulldogs 4-1 (1-0, 2-1, 1-0)
Mål: 00:45 1-0 Jeppe Jul Korsgaard (Hanson, Morin), 21:59 1-1 Oliver Villadsen (Hansen, Kovisto), 39:24 2-1 Patrick Bjorkstrand (Dietz-Larsen, Carstensen), 39:49 3-1 Matt Salhany (Jakobsen), 50:22 4-1 Pierre-Olivier Morin (Carstensen, Giroux)

Udvisninger: Pirates 4x2 min., Bulldogs 2x2 min.
Tilskuere: 3219

Aalborg Pirates, som til dagens kamp var ledt af Santeri Heiskanen, fik den perfekte start på dagens kamp mod Odense Bulldogs. Spillet var energisk, og det de fynske gæster blev lagt under et stort pres, som de kun kunne stå imod i 45 sekunder. Et skud fra Bo Hanson tog en afretning fra Jeppe Jul Korsgaard, hvilket var nok til pucken gik i nettet.

Efter den gode start blev spillet dog mere fysisk, hvilket passede Bulldogs bedst. De fik stoppede meget af Aalborgs fremdrift mod mål, mens de skabte enkelte chancer. Dog var George Sørensen på plads og fik i flere omgange afværgede de fynske forsøg.

Den største chance tilfaldt Joakim Thelin, som i et fynsk powerplay fik lidt for meget plads, men trods at han var på vej ned, fik George Sørensen lavede en sand mirakelredning med højre arm, hvilket betød holdene kunne gå til pause med en føring til Aalborg Pirates på 1-0.

Dårlig start. Fantastisk afslutning

Desværre startede anden periode langt fra så godt som i første, hvor Odense Bulldogs hurtigt fik udlignet. Lidt ud af ingenting fik Mikkel Hansen sendt et skud afsted, som Oliver Villadsen lidt tilfældigt fik styrede op i det nærmeste målhjørne.

Udligningen var dog det momentum som fynboerne fik i perioden, som det nordjyske tophold dominerede. Piraterne skabte en masse chancer, og kun de sidste marginaler gjorde, at pucken ikke gik ind i periodens første 19 minutter. Blandt andet var Nikolaj Nielsen tæt på at score på en friløber, mens Nikolaj Carstensen hamrede pucken snært over mål efter 12 minutters spil.

Heldigvis kom det manglende held i periodens sidste minut, hvor piraterne endelig fik udbytte af deres overtag. Forløsningen kom med 35 sekunder igen af anden periode, hvor Søren Dietz Larsen viste stor arbejdsvilje bag mål. Først vandt han direkte duel bag mål, og dernæst viste han stort overblik med en pasning til en helt fri Patrick Bjorkstrand, som stensikkert sendte pucken ind til 2-1.

Det troede de fleste nok ville være det for perioden, men blot 25 sekunder senere var det Julian Jakobsen, som var arkitekten bag en scoring med en guddommelig pasning til Matt Salhany. Med masser af plads foran mål kunne Salhany let gøre det til 3-1, blot elleve sekunder før inden pausen.

Hårdt arbejde sikrede sejren i tredje periode

I tredje periode handlede det mest om at holde den defensive struktur i spillet for Aalborg Pirates, og det lykkedes i store træk. I de fleste situationer blev gæsterne holdt på ydersiden, og kun enkeltvis blev det for alvor farligt.

Den største chance til gæsterne i periodens første ti minutter kom efter en sjælden fejl i opspillet hos Aalborg i perioden, hvor Bo Hanson lidt uprovokeret smed pucken væk i egen zone. Det gav en friløber til Sebastian Ehlers, men George Sørensen lavede en kæmpe redning med stokhandsken.

Ehlers afbrænder blev dyr for de fynske gæster, da det i stedet for 3-2 blev til 4-1 kort efter. Efter godt forarbejde fra Tommy Giroux, fik Nikolaj Carstensen sendt pucken på mål. Inde foran mål stod Pierre-Olivier Morin, som med en flot styring fik snydt Bergvik i gæsternes mål. Målet skulle tjekkes for en høj stok, men efter et minuts videogennemsyn var 4-1 scoringen en kendsgerning.

Det virkede som om at 4-1 scoringen tog det sidste håb fra fynboerne, som efterfølgende manglede den sidste energi til at skabe et ordenligt pres. Dog var de tæt på at reducere med to minutter igen, da Jonathan Brinkman kom fri på midten. Den tidligere Aalborg spiller brændte friløberen, men fik tiltvunget sig en chance mere i form af et straffeslag. Overfor George Sørensen blev Brinkman nok engang den lille, og dermed endte kampen med en sikker 4-1 sejr til Aalborg Pirates. En vigtig sejr som skal følges op med en sejr på fredag over Esbjerg Energy i Sparekassen Danmark Isarena kl. 19:30


GOALSHOW: Se målene fra Aalborg-Odense Kampflytning - Ny Dato