Torsdag aften kan Aalborg Pirates blive det første hold, der kvalificerer sig til semifinalen - det eneste krav er en sejr i Frederikshavn i TV-kampen.

Som Pirates har spillet i de seneste par kampe, så burde det blive en let sag, men det er lokalbrag, og Frederikshavn har noget at bevise efter de seneste par kampe. Så coach Reid og Larsen har uden tvivl haft deres opgave med at få spillernes fokus på den enkelte kamp, og man ikke kan bruge de tidligere kampe til det store - udover at tage noget momentum og selvtillid med fra dem.

Pirates sejrede i tirsdags med hele 5-1 på hjemmebane, hvor de udenlandske spillere steppede op med hele fire af de fem mål, og det sidste mål blev scoret af en tidligere Frederikshavn-spiller, og nu nærmest Aalborg-dreng, Christopher Frederiksen. Det må uden tvivl være en torn i øjet på dem, at det er af deres "egne", der scorer mod dem.

Vi opfordrer så mange så muligt at tage turen de små 60 kilometer nordpå for at give drengene så meget støtte som overhovedet muligt, og så kunne det være meget godt at sende dem på sommerferie i deres egen hal.

Der er kampstart kl. 18.30, og TV2 Sport sender direkte fra kampen.


Lefebvre sendte Pirates i semifinalen Optakt: Vigtig kamp tre spilles i aften