Til eftermiddagens kamp mod norske Manglerud Stars stiller Pirates til kamp uden Spencer Humphries, Oliver Gatz Nielsen og Tobias Ladehoff.
Pirates kom ud med et par gode muligheder, hvor Mike McNamee sendte pucken på den ene stolpe, men pucken sprang ud i spil igen. Det blev til chancer i begge ender, men Ronan Quemener var på sin plads, når nordmændene kom tæt på.
Der var udvisninger til begge hold i de første tyve minutter, men det var Pirates, der var skarpest, da Jack Walker sendte pucken mellem benene på backen og målmanden til føring 1-0.
Pirates kom godt ud til 2. periode, hvor Sebastian Brinkman scorede for anden kamp i træk, da han var først på sin egen returpuck. Manglerud fik et par chancer midtvejs i perioden, men det var mere, når der blev lavet fejl af Pirates.
Mike McNamee sendte pucken på stolpen for anden gang i kampen, og ganske kort efter scorede Thomas Spelling et af de nemme mål, da han tæt under mål bare skulle sætte staven på pucken efter fint forarbejde fra Julian Jakobsen.
Manglerud fik reduceret i powerplay, da Michael McNicholas havde sidste stav på pucken med under et minut tilbage af perioden.
Pirates fik en stærk start på 3. periode, da Mikkel Højbjerg tæt under mål kunne sætte staven på pucken og score sikkert til 4-1. Kampen virkede afgjort, og der blev afprøvet lidt forskellige ting på isen for at se, om der var noget der virkede.
Det blev også til 5-1, da Martin Højbjerg stødte frem tæt under mål, og sendte pucken højt i målet. Manglerud kom tæt på reducering, da Michael McNicholas sendte pucken på overliggeren.
Med 4:30 igen kom Pirates i powerplay, hvor det var de unge spillere, der fik chancen i starten af powerplay for at vise sig lidt frem. I den sidste del af var det bl.a. David Friedmann, der var tæt på at bringe Pirates yderligere foran. I stedet var det Manglerud, der kunne reducere til 5-2, ligesom de blev fuldtallige igen.
Kampen endte med 5-2 til Pirates, og næste kamp på hjemmebane er i Champions Hockey League, hvor Vienna Capital kommer på besøg, torsdag 6. september kl. 19:30.
Kampfakta:
Aalborg Pirates - Manglerud Stars 5-2 (1-0, 2-1, 2-1)
14:55 1-0 Jack Walker (Martin Højbjerg) PP
23:15 2-0 Sebastian Brinkman (Victor Panelin-Borg)
32:24 3-0 Thomas Spelling (Julian Jakobsen)
39:42 3-1 Michael McNicholas (Matthew Van Voorhis) PP
41:04 4-1 Mikkel Højbjerg (Mike McNamee, Martin Højbjerg)
48:03 5-1 Martin Højbjerg (Mikkel Højbjerg, Mike McNamee)
57:19 5-2 Michael McNicholas
Udvisninger:
Pirates: 5x2 min.
Stars: 4x2 min.
Tilskuere: Ikke oplyst