Vinderen af Continental Cup får en plads i Champions Hockey League, men IIHF har meddelt Pirates, at det også er muligt at komme i Champions Hockey League, hvis man bliver nummer 2, men så skal et bestemt hold vinde turneringen. Hvis Pirates eller Cracovia Krakow vinder, så kommer de i Champions Hockey League, men hvis Saryarka Karaganda vinder, så bliver det nummer 2 i gruppen, der får pladsen.
Alle kampe er vigtige, men med den information, så må man sige, at kampen mod Cracovia Krakow lørdag aften, lige er blevet den tand vigtigere, hvis man skal i Champions Hockey League. Naturligvis går holdet efter at gentage den danske succes, som SønderjyskE havde i 2020, da de hjemtog titlen, som det første danske hold i Continental Cups historie.
Kampprogram:
Fredag: Cracovia Krakow vs. Saryarka Karaganda
Lørdag: Aalborg Pirates vs. Cracovia Krakow
Søndag: Saryarka Karaganda vs. Aalborg Pirates
Alle dage er der kampstart kl. 19.00 i Sparekassen Danmark Isarena.