Aalborg Pirates tabte i overtid til Odense Bulldogs, trods en super start på opgøret, som blev vundet 2-0. Desværre kom fynboerne tilbage og vandt kampen med 2-3.

Aalborg Pirates – Odense Bulldogs 2-3 (2-0, 0-2, 0-0, 0-1)
Mål: 00:57 1-0 Matt Salhany (Giroux), 02:50 2-0 Lasse Bo Knudsen (Jakobsen, Koch), 23:38 2-1 Martin Larsen (Koivisto), 33:35 2-2 Micke Saari (Piroutek, K. Jensen), 61:23 2-3 Tommy Muck (Piroutek)

Udvisninger: Pirates 2x2 min., Bulldogs 2x2 min.
Tilskuere: 2853

Dagens opgør begyndte i et eksplosivt tempo, hvor Aalborg forsatte deres storspil fra den seneste hjemmekamp, og efter blot 57 sekunder kom Aalborg foran 1-0. Efter at have misset på en stor chance ti sekunder forinden, fik Matt Salhany en ny chance, da han modtog en vidunderlig pasning fra Tommy Giroux. Inde foran mål fik Salhany styrede pucken smukt over armen på Frederik Søgaard.

Det nordjyske tophold sad på alt i starten af opgøret, og blot et minut efter Salhanys scoring fik Lasse Bo Knudsen gjort det til 2-0. Efter herligt forarbejde og pres fra piraternes førstekæde, fik den tilbagevendte back muligheden for at sende et slagskud direkte op i det fjerneste hjørne.

Gæsterne kom en smule bedre med umildbart efter 2-0 scoringen, og fik også sendt enkelte store chancer afsted mod Albert Adamsen. Den danske keeper var på plads i hele perioden, hvor han havde flere gode og sikre indgreb.

I den anden ende var de forsvarende mestre i flere omgange tæt på 3-0, men den sidste skarphed manglede. Især Jeppe Jul Korsgaard, Julian Jakobsen og Kirill Kabanov var i et enormt spilhumør, og dominerede hele perioden. Hver gang de var på isen, skete der noget og det var rent utur at de ikke fik scorede i første periode, som sluttede 2-0 til piraterne.

Anden periode blev en til glemmebogen for Aalborg Pirates, som aldrig rigtigt fik fundet sit fodfæste overfor fynboernes høje pres. Den tidligere Aalborg træner, Poul Thompsen, havde lavede nogle justeringer imellem de to perioder, og det var et helt andet fynsk hold i anden periode.

Det kastede to scoringer af sig til gæsterne fra henholdsvis Martin Larsen og Micke Saari, som begge kom efter at Aalborg blev fanget i egen zone efter et højt pres fra fynboerne.

Pirates var dog tæt på at genvinde føringen på kampen i periodens sidste minut, da Kirill Kabanov og Julian Jakobsen begge var få millimeter fra at skrabe en retur i nettet. Desværre manglede de afgørende marginaler for nordjyderne denne aften.

I tredje periode havde piraterne flere store muligheder for at bringe sig foran i kampen og tage en sejr, men de fynske gæster kæmpede hårdt i defensiven for at holde hjemmeholdet fra chancer. I flere omgange var pucken løs i feltet, men hoppede den forkerte vej til sidst.

I den anden ende stod Albert Adamsen en glimrende kamp, men måtte give fortabt, da Odense afgjorde kampen på en friløber, som Tommy Muck udnyttede i overtid. Aalborg Pirates spiller deres sidste kamp inden landsholdspausen på fredag imod lokalrivalerne Frederikshavn White Hawks i Nordjyske Bank Isarena.


Aalborg Pirates Nedlagt i Straffeslag 35.100 kr. til Børnenes kontor, Aalborg