Pirates var på jagt efter revanche efter nederlaget i premieren i Odense. Det endte med en sejr på 4-1 over Odense, hvor Pirates var klar fra kampens start og havde det store overtag i kampen.
Pirates stillede til kampen uden Bjarke Møller og Sebastian Brinkman, mens Martin Lefevbre og Lasse Bo Knudsen var tilbage på holdet efter nogle kampes fravær.

Pirates kom ud med godt skøjteløb og skabte en del chancer fra kampens start, og det lå længe i luften, at Pirates skulle score kampens første mål. Pirates havde store muligheder i starten ved Kirill Kabanov og Jeppe Jul Korsgaard. Det var også Pirates, der kom foran efter ca. 16 ½ minut, da Christopher Frederiksen fik skrabet pucken det sidste stykke over stregen. Samme Frederiksen var også tæt på i sidste sekund, men pucken gik i sidenettet.
Odense kom frem til enkelte chancer i løbet af de første tyve minutter, men adeas Galansky var klar i målet til at stoppe skuddet.

Anden periode blev en mindre ørkenvandring, hvor Pirates til tider havde problemer med at komme tæt på yderligere scoringer. Odense kom også i 5mod3 powerplay, hvor drengene kæmpede og blokerede skud i stor stil foran Galansky. Kort tid efter var det Olivier Hinse, der sendte pucken i mål til stor jubel blandt Pirates' fans. Det lignede en scoring af Olivier Hinse til 3-0, men målet blev annulleret af den ene hoveddommer af ukendte årsager. Dommerne måtte lige snakke sammen omkring situationen, men endte med at vinke målet af.
Da perioden var slut, opstod der en smule tumult på isen, hvor Odenses Dale Mitchell måtte hjælpes af isen af dommerne.

De sidste tyve minutter var aktionfyldt fra start af. Først fik Odense et straffeslag, da Nikolaj Carstensen nedlagde Yannick Yedel i en situation fri foran mål. Straffeslaget pillede Galansky let fra hinanden, og i angrebet efter scorede Pirates til 3-0 ved Pierre-Olivier Morin. I stedet for 2-1 var det nu 3-0, og Pirates stillede sig tilfredse med dette og overlod en del af spillet til Odense, der kom til nogle muligheder. Galansky var dog på sin plads, og kunne let holde Odense fra scoring.
Pirates blev ramt af nogle udvisninger, og det var på en af disse, at Odense fik reduceret til 3-1 ved Søren Nielsen, der sendte pucken ind mellem venner og fjender fra blueline.
Alt dramatik pillede Julian Jakobsen ud af kampen, da han kunne sende pucken ned i det tomme mål, som Odense havde efterladt, da de satsede alt uden målmand.

Pirates spiller næste gang på hjemmebane på fredag kl. 19.30, hvor Frederikshavn White Hawks kommer på besøg til sæsonens første lokalbrag i Metal Ligaen.

Kampfakta:
Aalborg Pirates - Odense Bulldogs 4-1 (1-0, 1-0, 2-1)

16:37 1-0 Christopher Frederiksen (Pierre-Olivier Morin, Martin Lefevbre)
27:03 2-0 Clay Anderson (Olivier Hinse, Jeppe Jul Korsgaard)
40:50 3-0 Pierre-Olivier Morin (Christopher Frederiksen, Martin Lefevbre)
49:08 3-1 Søren Nielsen (Sebastian Ehlers, Anthony Camara) PP
59:17 4-1 Julian Jakobsen (Victor Panelin-Borg og Martin Højbjerg)

Udvisninger:
Pirates:
 7x2 min.
Bulldogs: 5x2 min.

Tilskuere: 1819


Lokalbrag fredag aften i Gigantium Revanchesultne Pirates tager mod Bulldogs