Pirates spillede fredag aften i Odense, hvor Pirates fik en fortjent sejr på 4-1. Pirates fortsatte de flotte rytmer fra weekendens final4. Da Frederikshavn tabte i overtid mod Esbjerg på hjemmebane, og Herning satte point til mod SønderjyskE, så hentede Pirates ind på Herning og lå afstand til Frederikshavn på 3. pladsen.
Til Final4 turneringen i sidste weekend, manglede Bjarke Møller, Kristian Kodal samt Martin Højbjerg på holdkortet. Det havde givet genvalg til pokalfighter, Henry Hardarson, i kæde med Julian Jakobsen og Mikkel Højbjerg.
I første periode var det Odense, der var skarpest foran mål, hvor Jacob Johnston bragte fynboerne foran med 1-0.
I anden periode fik begge hold en del udvisninger, hvilket var med til at slå en del af spillet i stykker, men tidligt i perioden var det Pierre-Olivier Morin, der bragte balance i stillingen. Med under et minut igen af anden periode bragte Christopher Frederiksen, Pirates foran med 1-2, hvilket også var stillingen efter 2. periode.
I tredje periode skulle føringen forsvares hjem og dermed sættes tre point ind på kontoen. Mod slutningen af periode kom Pirates i powerplay, og der sendte Peter Quenneville pucken i nettet til 1-3 og afgjorde dermed kampen.
Odense tog deres timeout og satsede uden målmand i de sidste 1:45 af perioden, men i stedet for det store pres på mål, så kunne Kirill Kabanov score i det tomme mål til slutresultatet 1-4.
Pirates spiller næste gang på søndag kl. 15.00, hvor Rødovre Mighty Bulls kommer forbi Gigantium.
Kampfakta:
Odense Bulldogs - Aalborg Pirates 1-4 (1-0, 0-2, 0-2)
15:02 1-0 Jacob Johnston (Dale Mitchell)
21:59 1-1 Pierre-Olivier Morin (Julian Jakobsen, Henry Hardarson)
39:12 1-2 Christopher Frederiksen (Nikolaj Carstensen, .Martin Lefebvre)
58:13 1-3 Peter Quenneville (Martin Lefebvre, Olivier Hinse) PP
59:55 1-4 Kirill Kabanov (Julian Jakobsen) EN
Udvisninger:
Bulldogs: 7x2 min.
Pirates: 5x2 min.
Tilskuere: 1416