Der er masser af tilskuere til testkampene rundt omkring i landet - også selv om sommeren hærger udenfor med 25 graders varme, mens træningskampene blev spillet i aftes.
Men det er også meget skønt lige at blive kølet ned og det skete altså for 1742 tilskuere i Aalborg i aftes, der kunne se hjemmeholdet vinde ganske sikkert med 6-3 over gæsterne fra Frederikshavn.
Amerikaneren Ben Freeman havde fået sine papirer på plads og scorede Frederikshavns mål i en første periode, som Aalborg endte med at vinde 3-1. Tor Rasmussen, Julian Jakobsen og Lasse Bo Knudsen nettede for hjemmeholdet.
Anden periode sad vi tygt på og allerede efter halvandet minutter var det Tobias Ladehoff som gjorde det til 4-1 på en friløber. Herfra var i bedst, og det var lidt mod spil og at gæsterne reducerede ved Mikkel Bertelsen. Vi fastholdte dog spillet og efter flere gode indspil lykkedes det endelig Andreas Grundtvig at gøre det til 5-2. En målscorer man kan høre fra i klippet ovenfor.
Det blev til en enkelt scoring yderligere for begge hold i tredje periode. Tryoutspilleren Rasmus Simonsen fik scoret til 6-2, mens Mikkel Bertelsen scorede sit andet mål for gæsterne.
Klar og fortjent sejr foran et flot publikum. På tirsdag er der ny kamp, hvor vi forsætter med at teste formen af hjemme mod Herning Blue Fox