Det blev til et nederlag i den sidste hjemmekamp i grundspillet, da Esbjerg Energy var på besøg. Jesper Wulff havde fået chancen i målet, hvilket han slap hæderligt fra.

Aalborg Pirates - Esbjerg Energy 2-3 (0-1, 1-1, 1-0, 0-1)
Mål: 11:02 0-1 Christian Wejse (Welychka) SH, 26:38 1-1 Felix Scheel (Spelling, Morin), 29:47 1-2 Jason Scott De Santis (Brown) PP2, 59:34 2-2 Pierre-Olivier Morin (Spelling, Ma. Højbjerg), 63:40 2-3 Trevor Cheek (De Santis)

Udvisninger: Pirates 5x2 min., Energy 7x2 min.
Tilskuere: 2827

Pirates stilllede med det samme hold, der i fredags besejrede Frederikshavn med 4-0 samt SønderjyskE i søndags med 3-2 på udebane. Der var en lille ændring, nemlig at Jesper Wulff startede på mål til kampen i aften.

Tidligere på tirsdagen blev det offentliggjort, at Sebastian Bergholt havde forlænget med Pirates for den kommende sæson. I forbindelse med at få at Thomas Spelling blev hyldet for sine første 100 kampe for Pirates, blev det også annonceret, at han er i Pirates i de kommende to sæsoner.

Pirates startede rigtig godt op i perioden, hvor man kom til den ene store mulighed efter den anden. Morin ville finde Spelling, men pucken endte ved Scheel, der sendte pucken lige på Seldrup i Esbjerg målet.
Jesper Wulff kom også i aktion, da Esbjerg fik lagt et mindre pres på Pirates målet, hvor også Kirill Kabanov og Anders Krogsgaard var nede for at blokere skud.
Felix Scheel havde igen en god mulighed for at bringe Pirates foran, men igen var Seldrup i målet i vejen.
Pirates fik første periodes første to powerplay, hvor det første ikke var sat op, mens der kom chancer i det andet. Anders Krogsgaard sendte pucken mod mål, hvor det blev blokeret, og Esbjerg kom afsted i 2mod1, hvor Christian Wejse sendte pucken ind bag Jesper Wulff.
Pirates producerede masser af chancer i den resterende del af perioden, hvor man var uheldige med ikke at have udlignet inden periodens udløb.

Pirates pressede på for en udligning, og man kom stadig til flere gode muligheder. Det lykkedes også at udligne efter 6½ minut af periode, da Felix Scheel afdriblede Esbjergs defensiv for at sende pucken i mål, hvor Pierre-Olivier Morin var klar til at skrabe pucken over stregen, hvis det var nødvendigt.
Pirates fik et par udvisninger indenfor kort tid, hvor den ene var tyndere end den anden. Det udnyttede Esbjerg til at komme foran ved Jason Scott De Santis, der sendte pucken i nettet fra blueline. Wulff var uden chance i situationen, da han var ved at skifte retning i målet.
Pirates kom i powerplay et par gange, men det lykkedes ikke at sende pucken forbi Mathias Seldrup i Esbjerg målet. Pirates var nede med 1-2 efter de første 2 perioder.

Pirates kæmpede i starten af 3. periode, men pucken hoppede ikke Aalborgs vej i starten af perioden. Pirates tog et par udvisninger, hvilket sendte Esbjerg i 5mod3 i 35 sekunder, hvor de kunne have bragt sig foran med 1-3. Wulff og co. holdte Esbjerg fra scoring.
Det lykkedes for Esbjerg at få pucken i nettet tæt under mål, men scoringen blev annulleret, da der var markeret for udvisning i samme sekund. Men begge hold var fire spillere på isen var Pierre-Olivier Morin tæt på at udligne, men pucken kom ikke over stregen.
Pirates kom i powerplay med omkring 2½ igen af perioden, og kort efter satsede man uden Jesper Wulff i målet, hvilket gav pote, da Pierre-Olivier Morin fik sendt pucken i nettet til udligning til stor jubel.
Den ordinære spilletid endte 2-2, og derfor skulle der 5 minutters overtid til at finde en vinder. Pirates havde et par gode muligheder, inden Trevor Cheek sendte pucken i nettet til vestjysk sejr.

Pirates spiller på fredag i Rødovre, mens næste hjemmekamp er den første kvartfinale, der spilles 13. marts kl. 19.30, hvor Rødovre Mighty Bulls kommer på besøg i Bentax Isarena.


VIDEO: Interviews efter kampen mellem Aalborg Pirates og Esbjerg Thomas Spelling forlænger sin kontrakt med yderlige to år