Tirsdag aften tager Pirates mod Rungsted Seier Capital. Begge hold kommer til kampen med sejre i seneste kampe, men det er Pirates, der har overtaget efter en sejr på 5-1 i Rungsted tidligere på sæsonen. Dog er der ikke noget nyt omkring de skadede spillere til kampen.

I aften tørner de seneste to kårede mestre sammen i Bentax Isarena, når Aalborg Pirates tager mod Rungsted Seier Capital. Udover at det er et mestermøde, så er det også topbrag, da Rungsted ligger nummer 1, mens Pirates ligger nummer 2, bare et point efter.

I søndags spillede Pirates mod SønderjyskE, og det var et Pirates hold, der var i kontrol i det meste af kampen. Kun i enkelte perioder blev Pirates presset tilbage i egen zone, mens spillerne holdt sig til aftalerne om at spille simpelt i egen zone, og få pucken ud af zonen.

Rungsted spillede senest mod Odense på hjemmebane, hvor de sejrede med 8-2 og kampen forinden den var også mod Odense, hvor de sejrede med 7-4. Offensiven fungerer for Rungsted i øjeblikket, men der er også muligheder i defensiven, der giver en del muligheder.

Pirates var i søndags uden backerne Lasse Bo Knudsen, Nikolaj Carstensen og Martin Lefebvre samt forward Martin Højbjerg, mens backen Victor Panelin-Borg udgik i løbet af 2. periode efter et blokeret skud. Det vides ikke, om nogen af disse spillere bliver klar, men ellers har vi en god bredde, der er steppet op i de seneste kampe.

Tidligere på sæsonen spillede Pirates i Bitcoin Arena, hvor det blev til en sejr på 5-1 til Pirates, hvor Pirates slog til i første periode, hvor Rungsteds defensive fejl blev straffet.

Der er kampstart kl. 19.00 i Bentax Isarena. Kampen kan følges ved Metal Ligaens hjemmeside, hvor de vil opdatere med scoringer og udvisninger.


To gode perioder sikrede Pirates sejren Highlights Aalborg mod SønderjyskE