Tirsdag aften er det tid til sidste kamp i Champions Hockey League.

Tirsdag aften er det tid til den sidste kamp i Champions Hockey League, hvor de dobbelte vindere af Champions Hockey League, Frölunda Indians, kommer på besøg i Bentax Isarena.
Det bliver en svær kamp for Pirates, der er sikre på at ende på 4. pladsen i gruppen, men truppen har fået nogle gode oplevelser, og de har sikret point mod nogle af Europas største klubber.

I tirsdags tabte Pirates med 6-0 i Göteborg i en kamp, hvor man kunne have tabt meget større, hvis ikke, at det var på grund af en storkamp af Quemener i målet. Masser af store redninger præsterede han, og man skal nok se noget lignende tirsdag aften, hvis der skal være nogen mulighed for point.

Siden den kamp har Pirates sejret over lokalrivalerne fra Frederikshavn White Hawks, da de var på besøg i fredags. Pirates spillede ikke en stærk 1. periode, hvor Frederikshavn fik scoret kampens første mål. Siden da var Pirates tilbage i storform, og sikrede en sikker sejr på 5-2, og noget af hullet op til Rungsted og Frederikshavn blev lukket.

Til kampen, tirsdag aften, er Pirates uden David Friedman, men ellers stiller Pirates med stærkeste hold til kampen. Der er kampstart kl. 19:30, og der er stadig billetter at hente på hjemmesiden.


Pirates sendt ud af CHL af Frölunda Spelling og Brinkman sendte Høgene hjem med nederlag