Efter 8 år med C’et på brystet overdrager Julian Jakobsen nu rollen som kaptajn til Lasse Bo Knudsen.

- Jeg er efterhånden blevet 37 år og har stadig et par år tilbage på isen. Det betyder ikke, at jeg trapper ned, tværtimod er mit ambitionsniveau højere end nogensinde, som bl.a. indebærer, at vinde flere mesterskaber samt sikre klubbens fortsatte udvikling. Derfor mener jeg, at tiden er kommet, hvor jeg skal træde lidt tilbage og fokusere 100% på at spille ishockey, udtaler Julian Jakobsen.

Julian Jakobsen kom tilbage til Aalborg Pirates for 8 år siden, efter 4 år i tyske DEL for Hamborg Freezers og indtog rollen som kaptajn fra begyndelsen af 16/17 sæsonen. Siden er han registreret for 451 kampe med C’et på brystet for Aalborg Pirates.

- I forrige sæson beviste Lasse Bo, at han var den helt naturlige arvtager til rollen som kaptajn, da han vikarierede for mig i de første 15 kampe af sæsonen. Han er indbegrebet af klubbens DNA, og er respekteret blandt alle på holdet og i organisationen. Derfor er der ingen tvivl om, at det skal være Lasse, slutter Julian Jakobsen.

Julian Jakobsen lægger dog ikke lederrollen helt fra sig, for han vil i fremtiden bære et “A” på brystet.- Jeg er meget stolt og beæret over at blive valgt til kaptajn for Aalborg Pirates. Jeg er glad for det kommer på et tidspunkt hvor jeg stadig kan benytte mig af de mere rutinerede spillers erfaringer, udtaler den nyudnævnte kaptajn Lasse Bo Knudsen.

28 årige Lasse Bo Knudsen har hele sin karriere spillet i Aalborg Pirates og har i sommerpausen forlænget sin kontrakt med 3 år. Han har allerede rundet 500 kampe, samt været assisterende kaptajn på holdet i flere sæsoner.


Pressemeddelelse: VI SÆTTER HOLDET - Velkommen hjem Sebastian Ehlers Pressemeddelelse: VI SÆTTER HOLDET og skriver kontrakt med Darien Craighead