Den første kamp i semifinaleserien blev en taktisk affære, hvor Brandon Reid ville, at Esbjerg ville komme fysisk ud og ramme spillerne hårdt. Men som Brandon sagde i vippen inden kampen: "If you can't catch us, you can't hit us" med henvisning til det stærke skøjteløb, som Pirates har vist i løbet af sæsonen.
Til kampen var Bjarke Møller, Sonny Hertzberg, Kristian Kodal og Martin Højbjerg stadig ukampdygtige for Pirates, hvilket de dog har været i længere tid. Kun enkelt ændring i kæderne, hvor Henry Hardarson havde byttet plads med Sebastian Brinkman.

Pirates havde flere store muligheder i første periode, hvor bl.a Olivier Hinse og Martin Lefebvre skød, når muligheden tilbød, men det var Kirill Kabanov, der var tættest på, da han sendte pucken på den ene opstander.
Pirates sendte en masse skud på mål, hvor Esbjerg flere gange måtte ned og blokere for dem, da Mathias Seldrup havde problemer med at gribe pucken.
Esbjerg kom foran, da Christopher Frederiksen taber pucken i midtzonen, og Nicholas Crawford kunne sende pucken i nettet via Nikolaj Carstensens skøjte. Et mål hvor marginalerne var imod Pirates, men kort efter var de på Pirates' side, da pucken hoppede og dansede på stregen bag Galansky, men røg i spil igen.

I starten af 2. periode havde Pirates et par store chancer til Jeppe Holmberg, men det lykkedes ikke at sende pucken i nettet bag Seldrup. Pirates lå et godt pres på Esbjerg i store dele af perioden, hvor begge hold fik lov til at gå til stålet. Esbjerg havde et par store chancer, men Tadeas Galansky på sin plads.
Esbjerg var tæt på at komme på 0-2, da Sebastian Brinkman mister fodfæstet og Felix Scheel kunne skøjte ind mod Tadeas Galansky, men Galansky var klar.
Det blev til udligning, da Martin Lefebvre vendte med pucken og klappede den i nettet til udligning, hvor taget rykkede sig en smule på CoolEast Arena.

Esbjerg var tæt på at komme foran allerede i 3. periodes første minut, hvor Esbjerg fik en 2mod1, men Tadeas Galansky fik forstyrret Nicklas Andersen nok til, at han ikke ramte målet, der ellers var helt åbent.
Det var en meget nervøs periode, hvor det var tydeligt, at næste mål ville få en meget afgørende betydning for kampen. Derfor tillod dagens dommere også en del mere fysisk spil fra begge hold. Det var dog et powerplay, der blev afgørende. Med fem minutter igen af perioden fik Esbjerg en udvisning, og lige som udvisningen udløb hamrede Martin Lefebvre pucken i nettet til 2-1. Med lige omkring et minut tilbage af perioden satsede Esbjerg uden mål, og først var Tobias Ladehoff tæt på at sende pucken i det tomme net.
Julian Jakobsen og Mikkel Højbjerg fik dog tilkæmpet sig pucken, og Højbjerg kunne sende pucken net i det tomme mål.

Pirates spiller 2. semifinalekamp på fredag, hvor Pirates tager til Esbjerg. Der er kampstart kl. 19:30, og Pirates Support arrangerer tur til Esbjerg. Se mere om turen på www.piratesfan.dk

Kampfakta:
Aalborg Pirates - Esbjerg Energy 3-1 (0-1, 1-0, 2-0)

14:08 0-1 Nicholas Crawford (Christian Wejse)
35:56 1-1 Martin Lefebvre (Kirill Kabanov, Olivier Hinse)
56:54 2-1 Martin Lefebvre (Pierre-Olivier Morin, Olivier Hinse)
59:41 3-1 Mikkel Højbjerg (Julian Jakobsen, Lasse Bo Knudsen) EN

Udvisninger:
Pirates:
 1x2 min.
Energy: 3x2 min.

Tilskuere: 3138


Pirates byder mestrene op til dans Gigantium Isarena ændrer navn til Cool East Arena