Fredag aften kommer Metal Ligaens nye dreng, Hvidovre Ishockey Fighters, der kommer på besøg i Gigantium. De er ikke spået de store muligheder af ishockey eksperterne, og er tiltænkt en rolle som prygelknabe for de andre hold. Sådan er det dog ikke gået for dem indtil videre i denne sæson. Derfor skal man heller ikke tage let på kampen.

Det har kun været mod Herning på hjemmebane, at de fik ørene i maskinen, hvor det endte med et nederlag på 0-5. Ellers er det blevet til smalle nederlag på ét mål, mens Hvidovre kæmpede sig tilbage, da de var på besøg i Odense. Odense førte med 2-0 langt inde i 3. periode, men Hvidovre vendte kampen for at tage sejren i overtid.

Der skal være fuld fokus fra start, ellers kan Hvidovre blive en svær opgave. Det er uden tvivl noget som coach Reid vil ligge vægt på i sit oplæg til spillerne. Ingen kampe i denne sæson er lette, og kan vindes på en halv skøjte. Fokus på opgaven og ind foran og slås for puckene må være et par af ingredienserne til sejr i denne kamp.

På holdet ved Hvidovre kan man opleve et par spillere, der tidligere har spillet i Aalborg. Sebastian Svendsen har fået en bærende rolle med mere ansvar på holdet i Hvidovre. Derudover har de også hentet Nicki Kisum i Gentofte, hvor han var med til at vinde sølvmedaljer sidste sæson. Kisum spillede i Aalborg forrige sæson, hvor han havde en af sine bedste sæsoner i karrieren. Begge spillere har også en fortid i Hvidovre, da det hed Copenhagen Hockey i 2011/12 sæsonen.

Pirates TV var også omkring Gigantium for at få en kommentar fra assistenttræner, Ronny Larsen. Han mener også, at Hvidovre ikke skal tages for en let opgave, da det vil ramme dem tilbage hårdt.


Højbjerg sikrede tre point til Pirates Optakt: SønderjyskE kommer til Gigantium