Lad det være sagt med det samme. Vi fik ikke den ønskede start på kvartfinaleserien mod Odense Bulldogs. Selv om vi var dominerende i store faser af kampen, så udeblev effektiviteten. Den havde fynboerne til gengæld og den hjalp til dem sejr i fredagens første kamp i serien. Idag tager drengene så til HC Andersens by og her må det gerne ende lykkeligt for vores vedkommende. Sagt med andre ord, med en sejr og udligning af serien. Et nederlag vil betyde, pludselig har kniven for struben på tirsdag i Sparekassen Danmark Arena, hvor kamp tre spilles.
Inden vi når så langt ud i fremtiden, så har vi en enmorm chance for at slå tilbage i serien idag. Det kræver dog en sejr på Fyn, som kværer at vi skal være langt mere effektive i offensiv zone. Alt for mange gange fik vi ikke afsluttet vores angreb i fredags, og det endte i stedet ud med en tabt puck eller en forkølet afslutning, der ikke rigtig voldte Lundström nogen kvaler, og så ud og lave kædeskifte. For vi kan sagtens spille pucken ind i modstandernes zone. Vi har en fantastisk evne til at holde pucken inde i modstandernes zone og flytte den fint rundt med masser af fart, men når modstanderne så er i så meget ubalance, så udeblev afslutningen – den rigtige afslutning – alt for tit.
Defensivt så det ganske fornuftigt ud i fredags. Det vil være utopi og tro, at man kan holde så godt et hold som Odense fra at få sendt nogle kvalificerede afslutninger afsted mod vores kasse, og i bund og grund hold vi Odense fra fadet det meste af kampen. George tog samtidig det han skulle og han stod en helt og aldeles godkendt kamp, hvilket igen er en af opskifterne på en sejr i aften.
Det var desuden på forhånd udråbt, som den måske tætteste kvartfinale i lang tid, der skal spilles, og ganske som Odense kan vinde på udebane, så har vi de samme evner. Hele to gange i de tre forgående opgør på Fyn er vi gået fra isen med en sejr og den stime må gerne holde. Om det er de gode erfaringer fra Spar Nord Arena, eller de mange positive elementer fra i fredags, så er det om ikke andet er der masser af tro på det fra spillerne. Kort efter kampen var flere af piraterne selvfølgeligt bundærgelige over resultatet, men samtidig utroligt fortrustningsfulde. Der er masser af tror på det, så længe man holder fast i det gode og lige tilføjer en smule mere skarphed foran mål i begge ender.
Skal vi over Lillebælt med en sejr i morgen, så vil det med andre ord kræve, at man konverterer vores mange gode offensive aktioner med afslutninger, der kan give farlige situationer, og samtidig er skarp og villig til at lave de grimme mål på returpucke foran det fynske hjemmehold.
Kampen starter kl.17.00 i Spar Nord Arena og kan som altid ses på Direktesport.