Fredag aften tog Aalborg Pirates imod de evige lokalrivaler fra Frederikshavn i årets første testkamp mod et Metalliga hold. Det endte med en pirates sejr på 4-1.
Julian Jakbsen var den første til at skyde pucken ind over stregen med assist fra Martin Højbjerg. Kort efter fulgte Bjarke Møller op til stillingen 2-0 med flotte pasninger fra Jeppe Jul Korsgaard og Nikolaj Carstensen. Først i 44. minut fik Frederikshavn White Hawks pucken ind til 2-1 af Shoma Izumi med assist af Roberts Jekimovs. Efter Jesper Wullf i målet for Aalborg Pirates fik redet pucken, men hvor Frederikshavn fik scoret på returen.
Martin Lefevbre scorede i 3. periode til 3-1 og til sidst scorede Martin Højbjerg i tomt mål. Slutstillingen blev 4-1 til Aalborg Pirates i en godkendt træningskamp mod Frederikshavn White Hawks. Der er sikkert mange der glæder sig til returopgøret fredag den 1. september.
Efter kampen kunne direktør Thomas Bjuring offentliggøre at den solide back Victor Panelin Borg blev endnu en sæson for Aalborg Pirates, ved at underskrive kontrakten midt på isen foran 1352 tilskuere.