Pierre-Olivier Morin både åbnede og lukkede scoringen i Odense, da Pirates var på besøg. Til trods for, at Pirates var bagud i to omgange, så var det Pirates, der kunne tage sejren og de tre point med hjem til Aalborg. Pierre-Olivier Morin blev den store helt med tre mål.

Odense Bulldogs - Aalborg Pirates 3-6 (1-1, 2-2, 0-3)
Mål: 10:30 0-1 Pierre-Olivier Morin (Jo. Jakobsen, Koch), 15:21 1-1 Oliver True (Mølgaard), 23:57 2-1 Henry Hardarson (Larsen) PP, 28:25 2-2 Tobias Ladehoff (Carstensen, Kabanov), 32:23 3-2 Nicolai Weichel (Auk, Tanus), 36:32 3-3 Nikolai Nielsen (Knudsen, Ladehoff), 43:17 3-4 Pierre-Olivier Morin (Ju. Jakobsen, Ladehoff), 48:04 3-5 Julian Jakobsen (Panelin-Borg, Bjorkstrand), 50:19 3-6 Pierre-Olivier Morin (Anderson)

Udvisninger: Bulldogs 4x2 min., Pirates 4x2 min.
Tilskuere: 1021

Til aftenens kamp havde Pirates endnu en spiller skrevet på skadeslisten, da Martin Højbjerg ikke var klar til kamp. Dermed er Emil Marcussen, Martin Højbjerg og Mikkel Højbjerg ude med skader, mens Johan Skinnars ikke var ankommet til Aalborg endnu. Pirates kørte derfor på med tre kæder kampen igennem.

Piraterne havde inden dagens kamp vundet de seneste 11 kampe imod Odense, og fra kampens start var det også Aalborg som kom bedst fra start. Jeppe Jul Korsgaard og Julian Jakobsen fik begge fine chancer for at bringe Aalborg i front i kampens indledning, men Samu Perhonen, som stod en god første periode, fik afviste begge chancer.
Pirates kom fortjent i front i kampen, da et skud fra Anders Koch fandt vej igennem trafikken, og kun blev halvklaret af Samu Perhonen. Returen var Pierre-Olivier Morin først over, og stensikkert sendte han den flot ind med baghånden.
Scoringen blev efterfulgt af et mindre pres af Aalborg, hvor de havde flere fine chancer med masser af trafik foran mål. Aalborg var utroligt aggressive, og muligvis også lidt for aggressive, da de i deres høje pres begyndte de at give chancer væk den anden vej. Både Oliver True og Mark Auk havde chancer, men brændte.
Det blev dog ikke ved med at holde, da True tog revanche og udlignede kort efter. Endnu engang kom Odense afsted i en overtalssituation, og efter en flot redning af George endte pucken hos True, som let kunne udlignede til pausestillingen på 1-1.

Aalborg kom til en fin chance i starten af anden periode til Korsgaard, men kort efter modtog Morin piraternes første udvisning af kampen. Aalborgs boxplay kæmpede heroisk, men med kun syv sekunder tilbage fik Henry Hardarson en friløber som han fik sendt i kassen til 1-1.
Piraterne fightede og kort tid efter var Lasse Bo Knudsen tæt på, men en fremragende redning forhindrede en udligning i denne omgange. Dog ville George ikke se sig slået, og i de efterfølgende momenter, lavede han flere vigtige redninger for Pirates.
Udligningen kom efter ni minutter af anden periode, da en fejl fra Mathias Mølgaard blev udnyttet af Tobias Ladehoff, som fra midten af feltet bankede et flot håndledsskud i netmaskerne til en fortjent udligning.
Det efterfølgende spil bød på fire minutters fire mod fire, og det gav mere plads til begge hold. Først var Patrick Bjorkstrand tæt på, men fik lige præcis ikke staven på en tværpasning.
I stedet slog Odense kontra. Nikolaj Weichel fik masser af plads til at trække ind i banen, og med en afslutning i målhjørne fik sendt hjemmeholdet tilbage i front.
Aalborg fik for anden gang i kampen udlignet, efter længere angreb hvor Nikolai Nielsen fik sendt et skud afsted, hvor den efter en afretning eller to ramte Odenses Nicolai Weichel på hjelmen og endte i nettet til en stilling på 3-3 efter anden periode.

Tredje periode startede ud i et højt tempo, hvor Aalborg især kom ind med fart. Det blev illustrerede fint, da Jeppe Jul Korsgaard brød igennem Odense defensiven til en friløber. Mikkel Hansen var nødsaget til at tage ulovlige midler i brug for at forhindre en ordentlig chance, og det gav et powerplay til gæsterne.
Powerplayet gav fuld valuta, da Aalborg fik bidt sig fast i hjemmeholdets zone. De fik fint og tålmodigt kørt pucken rundt, og netop som Mikkel Hansen var på vej tilbage på isen, fik Patrick Bjorkstrand hamrede en puck op i det fjerneste målhjørne til en nordjysk føring på 4-3.
Føringsmålet til gæsterne blev kampafgørende, da Aalborg fik blod på tanden, og virkelig fik presset Odense i bund. Aalborg skabte masser af chancer, og det var kun et spørgsmål om tid før føringen blev fordoblet. Med tolv minutter igen gik et skud fra Victor Panelin-Borg gik igennem alle, og på en eller anden måde fik det overrumplede Perhonen i målet, da Julian Jakobsen tæt under mål fik styret pucken i nettet.
Målet knækkede hjemmeholdet, og en stor fejl fra Martin Larsen blev afgørelsen på kampen. Fejlen gav Stephen Anderson og Morin i to mod en situation med masser af tid, og det udnyttede de til perfektion. Fire finurlige afleveringer imellem de to canadiere fik afdriblet både Larsen og Perhonen, og i tomt mål kunne Morin cementere sejren.
Odense havde store problemer med at skabe chancer og Aalborg lignede de skulle cruise til en sikker sejr, men med fem minutter igen var Jonatan Tanus lige ved at give fynboerne en livline, med hans friløber blev spektakulært grebet ud af George Sørensen. Tættere kom Odense ikke, og Aalborg kunne tage nord på med tre point og en generobrede førsteplads i Metal Ligaen.

Pirates spiller næste gang på mandag, hvor Rødovre Mighty Bulls kommer på besøg i Sparekassen Danmark Isarena. Der er kampstart kl. 19.00.


VIDEO: Højdepunkter fra Odense-Aalborg Pressemeddelelse: Længe ventet forstærkning til Aalborg Pirates