Sæsonens første lokalbrag mod Frederikshavn White Hawks blev udspillet fredag aften i Gigantium. Pirates stillede til kamp uden Lasse Bo Knudsen, Sebastian Brinkman samt Christopher Frederiksen, hvilket havde givet mulighed for et par af de unge spillere for at vise sig frem for coach Brandon Reid. Jonas Jakobsen, Christian Holst og Nikolai Nielsen havde fået plads i aftenens line-up.

Kampens første powerplay tilfaldt Pirates, og selvom det ikke blev til mål, så var der god omgang med pucken. Spillet bølgede den ene ende til den anden, og der var muligheder i begge ender; dog flest til Pirates. Mål fik man også i 1. periode, hvor først Martin Højbjerg scorede til 1-0, da han tæt under mål fik sidste stav på pucken; det blev annonceret som Julian Jakobsen, men det var Martin Højbjerg, der scorede. Under et minut senere blev det også til 2-0, da Bjarke Møller med et håndledsskud sendte pucken op i det nærmeste hjørne.
Pirates blev også ramt af en udvisning i første periode, men et godt offensivt boxplay lukkede ned for Frederikshavn, og kun i det sidste minut kom de til enkelte chancer.
Frederikshavn havde muligheder for at reducere, men det endte med 2-0 til Pirates efter 1. periode.

I anden periode kom Pirates hurtigt i powerplay igen, men det lykkedes ikke at sende pucken i mål. Spillet var ganske godt, og Pirates fik også sendt pucken i mål ca. midtvejs i periode, men hoveddommer Jacob Grumsen markerede, at den var rettet af med en høj stok, og derfor ikke noget mål. Mod slutningen af perioden kom Pirates under et større pres, og Jesper Wulff og Kristian Kodal måtte i samarbejde slå pucken ud i det ene hjørne. Her brændte det for alvor på foran Wulff, men det var stadig 2-0 efter 2. periode.

Frederikshavn fik reduceret ved Shoma Izumi, da han var hurtigst over en returpuck efter, at Jesper Wulff havde reddet det første skud. Han var uden chance i situationen. Frederikshavn havde flere gode muligheder for at udligne, men det var mens holdene var 4mod4, og Nick Olesen lige havde brændt en stor mulighed på Wulff. Angrebet efter var Martin Lefevbre først over en løs puck i målfeltet efter Pierre-Olivier Morin havde sendt det først skud afsted.
Frederikshavn havde en gylden mulighed i powerplay, men det blev ved det 3-1 til Pirates efter den mulighed. Mod slutningen hev Fredrikshavn målmanden ud, og Martin Højbjerg kunne score i det tomme mål til slutresultatet 4-1.

Efter kampen blev Victor Panelin-Borg præsenteret for den kommende sæson, da Thomas Bjuring fik underskrevet kontrakten inde på isen.

Næste gang, at Pirates spiller på hjemmebane, er på lørdag 26. august kl. 16.00, hvor Herning Blue Fox gæster Gigantium Isarena. 

Aalborg Pirates - Frederikshavn White Hawks 4-1 (2-0, 0-0, 2-1)
09:31 1-0 Julian Jakbsen (Martin Højbjerg)
10:14 2-0 Bjarke Møller (Jeppe Jul Korsgaard, Nikolaj Carstensen)
44:25 2-1 Shoma Izumi (Roberts Jekimovs)
50:44 3-1 Martin Lefevbre (Pierre-Olivier Morin)
59:34 4-1 Martin Højbjerg EN

Udvisninger:
Pirates:
 5x2 min.
White Hawks: 3x2 min.

Tilskuere: 1352


Highlights fra Frederikshavner kampen Forlængelse med Panelin-Borg