Aalborg Pirates – Odense Bulldogs 2-4 (0-0, 1-0, 1-4)
Mandagens kamp bød på et opgør mod de danske mestre fra Odense Bulldogs, hvor begge hold desperate havde brug for point for at holde sig til i den tætte stilling, hvor niendepladsen og fjerdepladsen blot var adskilt af fire point. Vi havde især brug for sejren efter et par nederlag på udebane i Esbjerg og Herning, og det var tydeligt fra kampens start, hvor vi kom flot ud og satte os på kampen.
Farten var god, og i flere momenter fik man testet Niklas Lundström i det fynske mål, som dog var på plads i første perioode, som stille og roligt blev mere ligeværdig. De fynske mestre kom som perioden skred from bedre med og fik også et par mulighed, men William Rørth var ligeså klar og stod godt imod de fynske angreb.
Anden periode var muligvis den bedste periode vi har spillet i denne sæson. Fra første faceoff sad vi på spillet, og leverede bølger af lange angreb mod fynboerne, som kæmpede bravt i defensiven, men var under et enormt pres over hele isen.
Derfor var det også en meget naturlig ting, at Braycen Martin efter fire minutter af anden periode satte pucken ind til 1-0. Lidt held skulle der til for at passere den stærkt spillende fynske keeper, da Martin efter en blokerede afslutning opsnappede pucken bag mål. Her lagde han pucken ind på Lundström som rettede pucken af på en måde så den stille og roligt trillede ind over stregen til stor juble i Sparkassen Danmark Isarena.
Målet gav blod på tanden og i flere omgange var det de helt små marginaler, og den sidste skarphed i afslutningerne som hold os fra yderligere scoringer. Eksempelvis så havde Andreas Grundtvig en gylden mulighed halvvejs inde i kampen for at fordoble føringen, men desværre blev Lundström den store i straffeslagsduellen.
Dermed sluttede perioden kun med den ene scoring, som set på spil og chancer i den grad virkede i underkanten. Piraterne var bedst, men desværre skete det som bare ikke måtte ske i tredje periode. Efter endnu et flot forcheck slog fynboerne kontra og her fik Marcus Oden prikkede pucken forbi William Rørth til 1-1, og mindre end et minut senere var den gal igen, da Kevin Karlsson vendte kampen fuldstændig på hovedet med en scoring til 1-2, som kom lidt ud af det blå.
Jonas Holmströms mandskab forsøgte ihærdigt at genfinde fodfæstet og lykkedes også ganske hurtigt med at komme tilbage til spillet fra resten af kampen. Chancer kom hyppigt, men ind ville pucken bare ikke. Afslutningerne manglede den sidste skarphed, mens Niklas Lundström viste klassen som gjorde ham til slutspillets MVP sidste sæson.
Derfor måtte vi satse det hele til sidste, og her formåede gæsterne at afgøre kampen med score to gange i tomt mål ind Gustav Nørgaard i det sidste sekund reducerede til slutresultatet 2-4 med sit første mål i Metalligaen