Næste Kamp:  12. dec 17 kl. 19:00
Aalborg Pirates mod Hvidovre Fighters
Facebook
Sponsor extranet

Nyheder

    Højbjerg sikrede tre point til Pirates
    Mike Larsen - 29/09/17

        Foto: BlueLineMedia
    Aalborg Pirates spillede fredag aften mod klassens nye dreng, Hvidovre Ishockey Fighters. Til kampen var Pirates uden Sebastian Brinkman og Henry Hardarson, hvilket man har været i et par kampe efterhånden. Christopher var tilbage på holdkortet til kampen.

    Pirates var noget langsomme ud af starthullerne, og kun en storspillende Galansky i målet kunne holde Hvidovre fra at komme foran med flere mål. Hvidovre var dog foran med 0-1, da Sebastian Svendsen var sidste mand på pucken foran Galansky. I den situation havde Galansky ikke den store mulighed for redning. Pirates havde muligheder, men det lykkedes ikke at udligne.
    Der var mere fart i skøjterne i anden periode, og der var også noget mere fart i skøjterne fra Piratese, og det lignede en udligning. Mulighederne var der, men man kunne ikke sende pucken forbi Lundström i målet. I stedet var det Hvidovre, der kom på 0-2, da Tobias Dyk sendte pucken ind bag Galansky.

    Mikkel Højbjerg sendte pucken mod mål, og tæt under mål fik Julian Jakobsen lige staven nok på, så pucken ændrede retning nok til at den røg i nettet. Det gav et mentalt boost til Pirates, som de tog med i tredje periode, hvor de skøjtede godt for hinanden. Det tog lidt af momentum ud af holdet, da Pierre-Olivier Morin fik en dobbelt udvisning. Det holdt dog ikke Martin Højbjerg tilbage, da han skøjtede lidt rundt med pucken i Hvidovres zone, inden han hamrede den op i det nærmeste hjørne. Det var også tæt på at blive 3-2 til Pirates, da Jeppe Jul fandt Kirill Kabanov tæt under mål, men han ramte ikke pucken, men Hvidovre var tætte på at sende pucken i eget net.

    Scoringen kom dog, da der manglede små to minutter af perioden, og Martin Højbjerg kunne få taget til at lette på Gigantium, da han scorede til 3-2. Hvidovre tog deres timeout, og forsøgte at få målmanden ud, men Pirates var gode til at lukke ned for Hvidovres opspil. Det lykkedes med omkring 20 sekunder igen, men Pirates kunne lade tiden løbe af uret, og så sætte tre point ind på kontoen.

    Pirates spiller på søndag i Gentofte, mens næste hjemmekamp er på fredag, hvor Esbjerg Energy kommer forbiui Gigantium til oktoberfest.

    Kampfakta:
    Aalborg Pirates - Hvidovre Ishockey Fighters 3-2 (0-1, 1-1, 2-0)

    14:01 0-1 Sebastian Svendsen (Nicky Kisum, Sonny Hertzberg) PP
    38:01 0-2 Tobias Dyk (Sonny Hertzberg)
    39:27 1-2 Julian Jakobsen (Mikkel Højbjerg, Victor Panelin Borg)
    43:42 2-2 Mikkel Højbjerg SH
    58:02 3-2 Martin Højbjerg (Julian Jakobsen, Clay Anderson)

    Udvisninger:
    Pirates:
    4x2 min.
    Fighters: 3x2 min.

    Tilskuere: 2002
     
     

    Club23 sponsor til fredagens kamp mod Hvidovre Ishockey Fighters

         
     
    Hos Aalborg Havn - Port of Aalborg er vi naturligvis stolte af, at være en del af Club23 hos Aalborg Pirates, som giver hockeyen og stemningen tilbage til byen. Vi giver alle mulighed for at komme til hockey for 40 kr. (+gebyr) inkl. en øl eller en sodavand.
     


    Tilbage til oversigten

     
    • Copyright © 2012 Aalborg Pirates A/S Alle rettigheder forbeholdes.